Vraget Bagedyst-dommer hyldes
Jan Friis-Mikkelsen blev i dag fyret som dommer af Danmarks radio i 'Den store bagedyst'.
Så nu er både Jan Friis-Mikkelsen og Mette Blomsterberg færdige i det populære DR-program.
Mette Blomsterberg trak sig selv fra posten som en af de to 'hårde' dommere, der skulle bedømme bagværk af enhver kvalitet - noget smukkere og mere velsmagende end andet.
Jan Friis-Mikkelsen ville gerne have fortsat, men Danmarks Radio beslutede at gøre rent bord og begynde med helt nye dommere, når nu Blomsterberg havde sagt 'farvel og tak'.
- Jeg synes, det har været vildt sjovt at lave, og jeg ville gerne have været med til at lave flere sæsoner, så det er da lidt øv, sger Jan Friis-Mikkelsen til dr.dk.
Han har været med ved castingen af flere af de kvindelige kandidater, der skal være den ene dommer i den kommende sæson, og her er det blevet klart, at det måske er på sin plads med en pause fra programmet nu.
- Min erfaring gjorde, at jeg måske ‘satte mig lidt for meget’ på de andre, og det er jo ikke meningen. En ny dommer skal have sin egen rolle og sætte sit eget præg. Det er lettere, hvis begge dommere er på samme stadie erfaringsmæssigt, siger den 54-årige kok, kogebogsforfatter og nu eks-dommer til dr.dk.
DR afviser homofobi og sexisme efter bage-shitstorm
Han har lagt nyheden om sit exit fra programmet ud på sin Facebookprofil, og her er det strømmet ind med ros til den helt igennem behagelige og saglige, dommer der var god til at give kritik med et svirp, uden at folk blev kørt ned under gulbbrædderne i bageteltet.
Flere af deltagerne fra den seneste sæson har rost ham:
- Er mega lykkelig for at du var en af dommerne da jeg var med Held og lykke og vi ses helt sikkert igen oppe i dit køkken . Kaspar og jeg er stadig høje fra den dag i dit køkken, du er SÅ dygtig, så bare se at komme igang med at få nogle programmer der kan lære folket at lave god mad . Ses lige pludselig . Knus Iben, skriver Iben Pedersen Devantie.
- Du er fantastisk jan. Jeg ville elske at du fik dit eget program hvor du virkelig ville shine. Tak for at du var der da jeg var der. vi snakkes.., skriver Louise Rosing-Schow.
- Det har været fantastisk jan!!, skriver Jesper Søndergaard Hemmingsen. Også DR-folk og fotografer på programmet hylder den fyrede dommer. Du kan se Jan Friis-Mikkelsens opslag herunder:Den store bagedyst 27102016