Nyheder23. juli 2024
Vulkanudbrud på ferieø: Lukker lufthavn
Vulkanen Etna er gået i udbrud, og det betyder, at luftrummet over den sicilianske by Catania er lukket for flytrafik

Vulkanen Etna er meget aktiv, og nu er den i udbrud igen.
Foto: Etna Walk/Reuters/Ritzau ScanpixDer er nedslående nyt, hvis du skal rejse til eller fra Catania på Sicilien tirsdag.
Lufthavnen på den italienske ferieø er nemlig lukket for trafik, da vulkanen Etna er gået i udbrud.
Det skriver Reuters.
Etna er en af de mest aktive vulkaner i Italien, og lige nu er der massive askeskyer på himlen.
Af sikkerhedsmæssige årsager har lokale myndigheder derfor valgt at "stoppe alle indgående og udgående flyvninger", indtil asken er væk.
Rejsende, der har planlagt flyrejser til og fra det italienske ferieparadis, vil derfor opleve aflysninger og forsinkede afgange.
Der er indtil videre ingen meldinger om evakueringer i forbindelse med vulkanudbruddet.