Wafande: Det føles fantastisk
I dag er Wafande en stolt mand. Har han nemlig udgivet sin første bog "Se mig i dag", som han har skrevet i samarbejde med forfatteren Michael Holbek. Havde man spurgt den populære sanger for ti år siden, om den var en del af hans fremtidsplaner, havde han nok grinet højt.
- Det føles fantastisk. Hvis jeg havde kigget på mig selv for 10 år siden og fundet ud af, at jeg skulle skrive en biografi som 34-årig, havde jeg nok måbet lidt, siger Wafande til SE og HØR, da han holder bogreception for bogen.
I bogen afslørerVoice Junior-coachen blandt andet, hvordan han altid har følt sig anderledes og havde svært ved at finde ud af, hvor han hørte til, da hans mor var dansk/fransk og hans far havde rødder i Tanzania, Congo, Malawi og Oman.
På scenen var det dog anderledes. Her følte han, at han hørte hjemme. Han kæmpede en brav kamp om at slå igennem med sin musik, og da det endelig skete, fandt han ud af, at det også havde en bagside.
- Jeg kunne snildt bruge 20.000 kroner på en aften. Rekorden er 70.000 kroner. Det var på en stripklub, og jeg var lige gået fra min ekskæreste. Der var jeg bare sådan: Fuck verden, fuck det hele! Jeg havde lige fået Kode-penge. Men 70.000...! Den fortryder man lidt dagen efter, når man vågner med tømmermænd og kigger på sin konto. Åh, spild af penge!, skriver Wafande i bogen og fortæller blandt andet også om en særdeles pebret tur til Thailand, hvor han med egne ord smed penge til både højre og venstre.
Wafande gør alvor af gammel drøm
Da Wafande vendte hjem efter den eksotiske og dyre ferie, opdagede han, at han havde brugt svimlende 200.000 kroner på én måned. De mange penge havde han blandt brugt på at betale både hotel, fly og fester for en stor håndfuld venner.
I dag er der heldigvis kommet styr på forbruget – blandt andet takket været hans revisor og bankrådgiver, der sørger for at holde styr på pengene.
Bogen ”Se mig i dag” udkommer 31. maj på forlaget Gyldendal.