
Wafande fik ”X Factor”-nej: Droppet af TV2

Med TV2’s køb af rettighederne til ”X Factor” øjnede den 35-årige reggaemester Wafande en plads som dommer i seermagneten.
– Jeg ville meget gerne have været dommer i ”X Factor”, men jeg ville også have svært ved at vende ryggen til ”Voice”, fortalte Wafande til pressen, før han skulle optræde i ”Vild med dans” for nylig.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Til tonerne af hitmagerens sang ”Under solen” dansede 53-årige Rolf Sørensen og 40-årige Karina Frimodt en samba. Selv indtager Wafande dog ikke ”hele Danmarks dansegulv” i den nærmeste fremtid. – Der skal gå mange år endnu. Måske når jeg er gammel, fortalte han. (Foto: Thomas Laursen)
Den feststemte christianit understregede, at han ikke var bitter over ikke at have fået en stol ved siden af Blachman, men årsagen til fravalget kender Wafande ikke.
– Jeg var til casting, men jeg sidder jo ikke i bestyrelsen, så jeg ved ikke, hvorfor det ikke blev mig, indrømmede den folkekære hitmager.


Wafande for syg til koncert
Det kan i hvert fald ikke være erfaringen foran kameraet, der manglede, da Wafande har været dommer i fem sæsoner af ”Voice Junior”.