Nyheder17. juni 2015

Wafande jubler: Christianiabørn topper hitliste

På iTunes hitter lige nu både Wafande og Lukas Graham – som begge er opvokset på Christiania
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wafande_aop.jpg
 All Over Press

Det er ikke bare musikken hitlistens nummer et og to i øjeblikket har til fælles. De har også haft en opvækst, der minder mere end almindeligt om hinandens. Toppladserne bliver lige nu indtaget af dancehall-stjernen Wafande og det mere soul-inspirerede band Lukas Graham, som begge er vokset op på fristaden Christiania på Christianshavn i København.

- Jeg bliver sgu stolt, når jeg ser nummer 1 og 2 på iTunes og det er Christianiabørn begge 2, skriver Wafande begejstret på Instagram.

Bandet Lukas Graham med forsanger Lukas Forchhammer i front begyndte karrieren på Jazzklubben på Christiania og siden tog det for alvor fart, da bandet gik viralt på internettet. Tirsdag tog Lukas Graham fuldstændig fusen på alle, og kom med et længe ventet nyt album på et helt uventet tidspunkt.

[node:aller-related-content]

- Tillykke med den dejlige Skive og stort Big Up til os!!, skriver 32-årige Wafande på Instagram og bruger blandt andet hashtagget christianiabørn.

Det nye udspil hedder "Lukas Graham (Blue Album), og byder på 12 nye sange. Wafandes nye album har fået titlen Grand Danois, og Wafande selv må med sine 198 centimeter siges at høre til en af de større. Altid smilende Wafande lyder i øvrigt det fulde navn Wafande Pierre Jolivel Zahor.

Lukas Graham er lige nu aktuelle med singlen Søndagsbarn sammen med vestegnsdrengene fra Suspekt, som også kan findes på det nye album. Bandet Lukas Graham har indspillet det nye album i USA, og man kan følge de fire danske drenge i Hollywood i en kort dokumentar, som er lagt på YouTube.

Se dokumentaren her.

Se Wafandes billede her.

Sponsoreret indhold