Nyheder29. maj 2009

Web TV: Se Nicklas Bendtner feste

Fodboldspilleren tjekkede ud af landsholdslejren i Vedbæk for at fejre fødselsdag med gode venner på Luux – midt under ”Paradise Hotel”-finalefest
Nicklas Bendtner indtog diskoteket lidt efter klokken 23.00 og festede igennem til langt ud på de lyse timer
Nicklas Bendtner indtog diskoteket lidt efter klokken 23.00 og festede igennem til langt ud på de lyse timer
 Foto: Michael Medgyesi

Det kan godt være, at fodboldspillere ofte bliver betegnet som kedelige dydsmønstre, der altid passer sengetiden og spiser fornuftigt, men det har alle vist for længst fundet ud af ikke gælder Arsenal-bomberen Nicklas Bendtner, 21.

Det er ikke mere end nogle uger siden, det unge talent blev fanget med bukserne nede klokken kvart i kvalme på vej ud fra en engelsk jetsetnatklub, og i aftes var han på spil igen - dog ikke i lige så foruroligende grad.

Denne gang var det nemlig det københavnske insted Luux i Nørregade, der lagde lokaler til en glad Bendtner-aften, hvor han nippede forsigtigt til champagnen og ellers holdt sig til cola.

Samme sted blev der afholdt "Paradise Hotel"-finalefest, men dette var dog ikke grunden til Bendtners tilstedeværelse. Han fejrede nemlig fødselsdag med en stor gruppe venner, som på forhånd havde bestilt bord på klubben.

Se ham feste her, og læs et interview med Bendtner samt flere detaljer om den glade aften i næste uges SE og HØR.

undefined

undefined

Sponsoreret indhold