Nyheder6. januar 2010

Web-TV: Susan K ud til poker og Facebook

Realitybaben blev hentet af sin mor efter 14 dage bag tremmer
Susan sammen med sin mor
Susan sammen med sin mor
 Foto: Thomas Laursen

Det var en lettet og glad Susan K, der i dag kom ud af Århus arrest, efter at landsretten tidligere stadfæstede byrettens kendelse om, at hun ikke længere behøvede at sidde varetægtsfængslet.

- Jeg har haft det godt inde i fængslet, men det er dejligt at være ude igen, fortalte hun til seoghoer.dk

Hun blev lukket ud af bagudgangen fra arresthuset, hvor hendes mor hurtigt kom og hentede sin datter.

Pokerturnering

- Nu skal jeg hjem til min mor og hygge nogle dage. Jeg bliver der i et par dage, men tager tilbage til København i weekenden, for jeg skal deltage i en pokerturnering, fortalte blondinen.

Allerede et par timer efter løsladelsen befandt hun sig atter på Facebook, hvor hun havde travlt med at besvare vennernes hilsner.

Hun kan glæde sig over, at TV3 stadig meget gerne vil have hende med i programmet "Til middag hos". Selv om de begyndte optagelser til programmerne i går.

Om Susan igen skal kalde sig single er endnu usikkert. Kæresten Søren, der opholder sig i udlandet, har offentligt meldt ud, at han vil tage parrets forhold op til alvorlig overvejelse, når han vender hjem til Danmark.

Sponsoreret indhold