Webshop fortsætter salg af farligt kostilskud: Kan give dig leverskader
SENESTE: Firmaet har nu efterlevet myndighedernes krav
SENESTE: Se reaktionen fra chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold her
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt den danske hjemmeside bestforever.dk vil gå i forsøget på at tjene flere penge på sundhedsbevidste danskere.
Firmaet bag de ulovlige kosttilskud har fået adskillige sure smileys. Ovenstående tre fra i år er blot få af dem, som Fødevarestyrelsen har uddelt de seneste par år. Skærmdump
Kan give leverskader
For ikke nok med at stedet i mere end et år ulovligt har solgt kosttilskud og efterfølgende er druknet i den ene sure smiley efter den anden for at fortsætte sit salg.
Tirsdag måtte Fødevarestyrelsen gå ud med en skarp advarsel til forbrugerne om, at firmaet selv efter flere politianmeldelser bliver ved med at sælge kosttilbud, der kan skade brugerne og give dem leverskader.
De er farlige
Der er ifølge advarslen tale om følgende produkter:
Rådet fra myndighederne er, at man smider produkterne ud, hvis man har købt den. Og i øvrigt afholder sig fra at købe kosttilskud og andre fødevarer fra den ulovlige webshop.
Du kan også altid slå et kosttilskud op via denne adresse og se, om det er godkendt.
Ejer: ødelægger min forretning
SE og HØR talte tirsdag med ejeren af hjemmesiden, Samir Ali Dieb fra firmaet Best Forever Danmark ApS. Og han er stærkt uenig i Fødevarestyrelsens udlægning af sagen.
- De her produkter er godkendte og sælges i blandt andet USA.
- Jeg kan slet ikke forstå, at de vil ødelægge min forretning på den her måde, forklarer firmaejeren om sin kamp med de danske myndigheder.
Han mener, at bestforever.dk gennem flere år har været udsat for en hetz fra myndighedernes side.
- Mine kunder efterspørger de her produkter. Og jeg har aldrig hørt om, at nogen er kommet til skade af at spise dem.
Overvejer søgsmål
Samir Ali Dieb afviser i øvrigt, at de adskillige politianmeldelser, som Fødevarestyrelsen har indgivet imod ham, har ført til en sag.
- Der kommer heller ikke en sag mod mig, vurderer han, men Samir advarer samtidig om, at hvis myndighederne ikke stopper nu, så må han rejse en sag mod dem.
- Jeg vil ikke have det her ud.
- Det ødelægger min forretning.
SENESTE: Se reaktionen fra chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold her
SENESTE: Firmaet har nu efterlevet myndighedernes krav