Whitney Houston: Betalte narkopenge til gangster
Selv om hun for nylig tonede frem på skærmen ved årets Grammy-uddeling slank, smuk og clean, spøger eksmandens narkomisbrug stadig, da en uhyggelig oplevelse fra parrets kaotiske ægteskab nu er dukket frem i en ny bog.
Her afsløres det nemlig, at Whitney Houston har hevet ikke mindre end godt 2 millioner kroner op af lommen for at redde Bobby Brown ud af kløerne på en narkogangster, som Bobby angiveligt skyldte penge.
Pusheren, kaldet Preatcher" (prædikant), havde kidnappet den fallerede musiker, bagbundet og kneblet ham. Han truede med at slå Bobby ihjel, hvis han ikke omgående indfriede sin narkogæld.
Kom forklædt med løsepengene
Bobby bad fruen om hjælp. Som forklædt med paryk ilede hun sin kidnappede mand til undsætning og hev kontanterne frem.
Preatcher har senere indrømmet at være involveret i 13 mord og sidder nu i fængsel og afsoner en livtidsdom.
Bobby Brown og Whitney Houston har sammen barnet Bobbi Kristina på nu 15 år. Parret blev skilt i 2007.
Whitney Houston var i mange år narkoman ligesom sin daværende mand, men efter skilsmissen er hun efter sigende blevet clean og kæmper for at få sin kuldsejlede karriere på rette kurs igen.