Wozniacki er med i stor TV-serie: Se traileren her
Hun brillerer på tennisbanen og går heller ikke vejen for at optræde letpåklædt i alverdens magasiner.
Og nu kan tennisbaben Caroline Wozniacki så føje endnu en titel til sit CV.
For nu afslører hun på sin Twitter-profil, at der var sandhed i de rygter, der har floreret siden december. Caroline Wozniacki har nemlig en (meget lille) rolle i næste afsnit, kaldet "Enter the Temple", af den amerikanske TV-serie ”Ballers”.
Se billeder af Caroline Wozniacki i galleriet nederst i artiklen.
Sådan har du aldrig set Caroline Wozniacki før!
- Jep! Glem ikke at se med på søndag!! Og hverken nys eller kig væk, for så kan du gå glip af det, skriver Caroline Wozniacki på Twitter og antyder altså, at det er en noget lille rolle, hun har fået.
Rygterne begyndte allerede at florere tilbage i december sidste år, da tennisstjernen blev fotograferet sammen med stjernerne fra den amerikanske serie. Og det fik altså flere til at spekulere i, om det mon betød, at hun skulle medvirke i et afsnit af den amerikanske HBO-serie.
Se billeder af Caroline Wozniacki i galleriet nederst i artiklen.
Og nu – godt otte måneder senere – bekræfter Caroline Wozniacki så, at der var hold i rygterne – selv om det altså er en noget lille rolle, som tennisstjernen har scoret.
Traileren for den episode, som Caroline Wozniacki medvirker i, er kommet. Cirka 23 sekunder inde ser man tennisbaben, der kindkysser den Oscar-nominerede “Godfather”-legende Andy Garcia, der også har en rolle i serien.
Se den herunder:
Komedieserien "Ballers" havde premiere sidste sommer, og den populære HBO-serien handler om en gruppe tidligere og nuværende footballspillere i Miami i Florida.
Caroline Wozniacki: Jeg har ikke tid til en kæreste
Nye frække billeder Caroline Wozniacki
Dwayne "The Rock" Johnson spiller hovedrollen i serien.
Se et stort galleri med Caroline Wozniacki herunder: