Nyheder11. marts 2008
X FACTOR: LIVE PÅ RÅDHUSPLADSEN
Den 25. marts kl. 19 optræder de to finalister fra showet i en gratis koncert på Rådhuspladsen i København
Tirsdag efter påske kan du opleve to af Danmarks største sangtalenter live på Rådhuspladsen i København.
Her vil de to X Factor-deltagere, som seerne har stemt videre til finalen fredag 28. marts, nemlig optræde under åben himmel med 3 eller 4 numre hver.
Koncerten starter kl. 19, og der er fri adgang. Der forventes at komme titusindvis af mennesker, så vi anbefaler du kommer i god tid - og at du tager cyklen, bus, metro eller S-tog, for det er småt med parkeringspladser i indre by, skriver dr.dk/xfactor
Derudover vil flere af de populære deltagere være at finde syngende henover sommeren rundt omkring i landet.