X Factor-Rasmus benægter vold mod ekskæreste

På scenen virker han som en rolig ung mand, men hans ekskæreste, Sandra, kan fortælle en helt anden historie om 18-årige Rasmus Nielsen fra X Factor.
I weekenden skulle han angiveligt have slået hende på åben gade, da de to tørnede sammen under en bytur i Roskilde.
Læs også: X Factor-Rasmus: Jeg var misbruger
Først skulle den 18-årige sanger have givet sin ekskæreste en lussing på et diskotek, hvilket fik ham smidt ud.
- Da jeg og en veninde senere var på vej hjem, overfaldt han mig ved stationen, hvor han gav mig en knytnæve i hovedet, rev mig i håret og bankede mit hoved ned i jorden to gange, siger Sandra til BT,

Ekskæresten, Sandra Stampe Kolding (Foto: facebook.com)
- Jeg har selvfølgelig ikke slået nogen, siger Rasmus til avisen, men bekræfter samtidig, at han har været til afhøring hos politiet, og at der forelægger en anmeldelse.
- Det er rigtigt, at der var et kæmpe skænderi. Alle var i klammeri med hinanden, men jeg har ikke slået nogen, fastholder Rasmus overfor BT.
Læs også: X Factor-Rasmus klar med single