Nyheder19. august 2011

X Factor-Sarah er en lækker laks

Det er ikke længere kun titlen som X Factor vinder, Sarah kan bryste sig af
https://imgix.seoghoer.dk/media/5a1b074de280420ca3a02ec84210d172.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Da Sarah Skaalum Jørgensen sidste år løb med sejren i årets X Factor, fulgte der en masse opmærksomhed med. Folk og medier ville lige pludselig gerne høre, hvad hun havde på hjertet, og den taletid og den opmærksomhed brugte Sarah ikke mindst på at tale om sin egen seksualitet som lesbisk.

Fordi det i den grad har været med til at afmystificere emnet for en række unge mennesker, er Sarah sammen med den ligeledes 16-årige Caspian Drumm netop blevet kåret til Årets Laks af LGBT Danmark (Landsforeningen for Bøsser, lesbiske, transseksuelle og bipersoner. - red)

- I LGBT Danmark vil vi gerne hylde Sarah og Caspian for at være unge, der tør være sig selv og som har en naturlig forventning om at blive accepteret af såvel andre unge som samfundet i øvrigt, fordi retten til at kunne være sig selv handler om mere end lovgivning, lyder det i begrundelsen for kåringen.

Et stort tillykke til Sarah og Caspian herfra

LÆS OGSÅ: X Factor Sarahs tungeslasker

Sponsoreret indhold