Zangenberg elsker festival, men har ALDRIG sovet i festivaltelt
Vi er vant til at se hende i flotte gallakjoler, når hun kommer på den røde løber, men fredag var løberen skiftet ud med en god omgang mudder i mediebyen på Roskilde Festival for Julie Zangenberg, der for anden gang i sit liv besøgte festivalpladsen i Roskilde.
Inden turen ud i mudderet for alvor gik løs, var Julie forbi Rockmuseet Ragnarock, hvor hun blev udnævnt til ambassadør for Røde Kors' Klub-10, og her fik SE og HØR en lille snak med skuespilleren om hendes forhold til festivals.
- Jeg elsker festival. Jeg har også været på Skanderborg et par gange, og jeg synes, at hele stemningen med gummistøvler og sådan noget. Og for mig er det ikke noget problem, at det regner. Det gør det på en eller anden måde lidt sjovt, fortæller Julie. der også synes, at der er noget smukt ved, at det samler så mange forskellige mennesker.
- Alle elsker jo en god fest, og det er jo det, som festival er. Og så elsker jeg, at der er komme en masse gode foodtrucks og madboder, fortæller skuespilleren.
Men selvom Julie elsker festival-oplevelsen, så er der dog en ting, som hun aldrig har gjort.
Hun har nemlig aldrig sovet i telt på en festival.
- Jeg har sovet i telt i naturen flere gange, og elsker det, men lige præcis festivaler har jeg til gode. Jeg hører, at det er noget med, at folk vælter teltene og bygger voldgrave udenom teltene, så det vil jeg glæde mig til, men det bliver heller ikke i dag, fortæller Julie med et grin.
Samtidig med at Julie glædede sig til at høre musik på festivalpladsen, så var der også en anden ting, hun så frem til. Hendes to yngre søster var nemlig også på Roskilde Festival, så dem skulle hun ud og besøge ude i campingområdet.
Dillerne fløj frit ved årets nøgenløb
Fredagen regnede næsten væk for Roskilde, du kan se hvordan det så ud, da Roskilde var blevet forvandlet til et mudderbad, herunder