Zangenberg fortryder: Sygeligt sund
Der skal ikke mange blikke på 29-årige Julie Zangenberg, før man kan se, at skønheden tager sig godt af sin krop.
Men en overgang blev det for meget af det gode for multitalentet, der både skriver tøjdesigner, kogebogsforfatter og skuespiller på sit CV.
– Jeg har prøvet at leve for sundt, hvor jeg nærmest følte mig som en junkie og slet ikke havde det godt, siger Zangenberg i et interview med Intersport Magazine.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg kan godt lide, at jeg ser slank og fit ud, og ikke blive irriteret, når jeg ser mig selv i spejlet, siger Julie til Intersport Magazine. (Foto: Claus Poulsen)
Julie Zangenberg viser endelig kæresten frem
For ekstrem
Heldigvis kom klatretøsen ud af sit helsemisbrug, men det har været svært for hende at holde balancen på sin egen kostpyramide.
– Men jeg har også prøvet det modsatte masser af gange, hvor jeg lige går et par kilo op, mit hår slasker, og min hud ikke ser godt ud.
– Begge dele er for ekstreme, så jeg prøver at finde en god mellemvej, hvor jeg lever sundt og stadig kan fyre den af med en god bøf med bearnaisesovs, siger hun.
Det burde der også være mulighed for at få. Det sidste års tid er hun blevet vartet op af kæresten Andreas Bagh, der til daglig styrer køkkenet i Michelin-restauranten Marchal på Kongens Nytorv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Heldigvis er kæresten Andreas Bagh på 31 en af landets dygtigste kokke, for Zangenberg elsker en god bøf med bearnaisesovs. (Foto: Mikael Rieck)
Julie Zangenberg: Kombinerer hun passionen for mænd og mad?
Julie Zangenberg: Tavs om Andreas
De to har flere gange været ude at rejse sammen, blandt andet fordi kokken er så succesfuld, at han bliver inviteret til udlandet for at gæstestege på fashionable restauranter.
På sin blog har Zangenberg fortalt om en af disse rejser til Thailand, hvor Bagh gik i gang ved gryderne.
– Jeg blev blæst bagover, skrev hun om oplevelsen.