Nyheder25. juni 2015

Zulu Comedy Galla: Her er årets vært

Igen i år skal Rasmus Bjerg være vært ved Zulu Comedy Galla
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus_bjerg_dan_mariegaard.jpg
 Dan Mariegaard

Når Zulu Comedy Galla skyder den ti dage lange humor-festival i gang, bliver det igen med komikeren Rasmus Bjerg ved roret. Ved prisshowet skal der blandt andet uddeles prisen for årets komiker, og så vil der traditionen tro blive lavet gæk og løjer fra scenen, lover Rasmus Bjerg, som vil benytte anledningen til at sætte fokus på sine tragikomiske familierelationer.

- Vi kommer - blandt en masse andet - til at udforske den dårlige stemning, for det er ikke alt der er lutter lagkage i livet, siger Rasmus Berg, og tilføjer:

- Ligesom til sidste års Galla er der igen i år en del tragedie gemt i komikken, men hvor det sidst handlede om at redde verden, vil fokus i år mere være på de nære relationer og familien, ja på min familie, siger han.

[node:aller-related-content]

Gallaen er starten på festivalen hvor udvalgte steder i København og i Aarhus vil danne ramme om alle afskygninger af comedy med 80 optrædende komikere og over 220 shows, skriver TV2 Zulu i en pressemeddelelse.

Her afsløres det også, at det er komikerne Tobias Dybvad, Christian Fuhlendorff, Jan Gintberg og Jacob Tingleff, der i år kæmper om den prestigefyldte titel som årets komiker. Juryen er landets mange comedy fans.

Sponsoreret indhold