Kendte23. september 2020

Pelle Hvenegaard er ved at blive vanvittig: Holdes vågen af særlig lyd

Den 45-årige forfatter, familiefar og studievært er ved at være godt træt af at vågne til en helt særlig lille melodi om om natten og i de tidlige morgentimer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pelle_hvenegaard_tsl_20200710_0628.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Går man gennem bydelen Christianshavn i København i aften – eller nattetimerne, vil man muligvis kunne høre nogle korte men høje melodier blive spillet. Det er Lime-løbehjulene, der mangler strøm.

Og støjen fra de efterladte el-løbehjul er ved at drive Pelle Hvenegaard til vanvid. Han har som nabo til kanalen den tvivlsomme fornøjelse ofte at blive vækket af de larmende køretøjer.

Faktisk tog det ham lang tid at opklare, hvor de meget irriterende lyde kom fra om natten.

- Vi har suset rundt inde på min datters værelse for at finde ud af, om der var noget legetøj, der stod tændt. Jeg har også tænkt over, om det var noget, der kom fra en lastbil, for vi endte jo med at opdage, at lydene kom udefra, fortæller han til TV2 Lorry.

Ni larmende løbehjul

Først da han lagde en optagelse af lyden på en facebookgruppe, hvor folk i nabolaget kommunikerer med hinanden, blev mysteriet opklaret.

Der er nemlig utroligt mange andre Christianshavn-beboere, der oplever de samme natlige gener.

Den lille melodi varer kun lige få sekunder, men kommer med få minutters mellemrum, og da tv-værten sover let, bliver han ofte vækket af støjen.

Og ofte er der ikke blot tale om ét enkelt strømhungrende el-løbehjul, fortæller Hvenegaard til Lorry.

- Det har stået på flere nætter. Men i nat gik det amok. Der ligger også ni løbehjul og flyder dernede nu. De andre nætter tror jeg bare det har væet et enkelt eller to..men det er dog rimeligt irriterende, fortæller han og tilføjer, at han da under i løbet af sine desperate søvnlæse nætter har overvejet, at kyle de generende løbehjul i havnen.

Blot for at kunne få sin nattesøvn.

Pelle bor på Christianshavn med sin hustru Caroline og deres datter Zoe Ukhona.

Sponsoreret indhold