De unge mødre19. maj 2018

Nadia Shila og Heidi efter dom: Danmark er et lorteland

Den dømte realitystjerne taler nu ud om den dom, hun har fået for omfattende bedrageri
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nadia-shila-00.jpg
 (Foto: Jacob Heinel)

I denne uge blev "De unge mødre"-stjernen Nadia Shila og hendes mor dømt skyldige i omfattende bedrageri.

Den unge mor fik seks månderes ubetinget fængsel, mens hendes mor Heidi fik fire måneders ubetinget fængsel.

I en ny YouTube-video taler Nadia Shila og Heidi nu ud om deres fængselsdom.

Artiklen fortsætter under videoen.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

I en længere video taler Nadia Shila og moderen Heidi om den dom, der er faldet.

- Jeg er sgu ligeglad, siger Heidi om dommen og bryder ud i grin.

- Vi du komme tilbage til Danmark og tage din straf?, spørger Nadia Shila sin mor.

- Nej, det vil jeg ikke, slår Heidi fast.

- Jeg hader Danmark. Danmark er et lorteland. I Danmark får man 14 dage ikke i fængsel og lidt anger management, hvis man har lyst til det, hvis man har forsøgt at kvæle nogen, og hvis man så har snydt lidt med penge, så får man f*cking fire måneder. Er det langt ude eller hvad?, harcelerer Heidi i videoen.

- Penge er meget mere værd end mennesker, konkluderer Heidi.

- Jeg kommer aldrig tilbage, siger Heidi om Danmark.

- Den straf, vi har fået, svarer til en "misdemeanor" (mindre forseelse, red.), de har større ting at tage sig af her (i USA, red.), siger Heidi i Nadia Shilas video.

- Jeg tror, de er ligeglade med, vi har fået en straf i Danmark, siger Nadia Shila.

Torsdag blev "De unge mødre"-deltageren Nadia-Shila idømt seks måneders ubetinget fængsel ved retten i Næstved.

Hendes mor, Heidi Pedersen, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Dagen efter har Nadia-Shila valgt at bryde tavsheden efter dommen.

- Kære jer, jeg vil hoppe af de sociale medier for en stund, indtil det hele køler lidt ned. Folk elsker at hade, og de elsker at skabe en shitstorm, desværre. Jeg vil istedet bruge min tid på min mand, datter og at skrive min bog, og så vil jeg en gang imellem opdatere min YouTube. Farvel for nu, skriver Nadia-Shila på sin Instagram-profil, der er lukket for andre end hendes følgere.

Det var en enig domsmandsret, der valgte at idømme Nadia-Shila Petersen seks måneders ubetinget fængsel, mens hendes mor, Heidi Pedersen, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Dommen skal ifølge Realityportalen.dk afsones i et fængsel eller med fodlænke, hvis Kriminalforsorgen godkender det.

Realityportalen.dk skriver, at Nadia-Shila blev frikendt for dokumentfalsk og databedrageri i forholdene, der angiv en psykisk syg mand.

Hendes mor Heidi blev fundet skyldig i alle forhold på nær to forhold af bedrageri, som anklagemyndigheden mente, at de havde begået i fællesskab.

Desuden fastslog Retten i Næstved i dag, at 230.000 kroner, som politiet har beslaglagt fra Nadia-Shila, skal betales til hendes ofre samt til at dække sagens omkostninger. Der er ikke beslaglagt penge fra Heidi.

Den unge mor er dømt skyldig i flere tilfælde af bedrageri på DBA.dk, hvor hun havde lokket penge ud af folk, ved at sælge iPhones og andre ting. Første anklagepunkt i anklageskriftet skulle være sket d. 15. januar 2015, mens sidste punkt i anklageskriftet skulle være foregået i november sidste år. Ting der dog aldrig blev sendt frem til modtageren, selvom Nadia-Shila havde modtaget penge fra køber. I alt indeholdt anklageskrifterne hele 81 punkter.

Sponsoreret indhold