Reality26. august 2018

"Ex on the Beach"-deltagere er blevet kærester: Det faldt vi for ved hinanden

Mathias Severinsen og Caroline Godrim, der begge er med i den første danske sæson af "Ex on the Beach", er blevet kærester
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180815dm_premiere_pa_ex_on_the_beach_035.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Har man fulgt bare en lille smule med i "Ex on the Beach" på Kanal 4, så ved man, at blonde Mathias fra Frederikshavn på ingen måde er Carolines type af fyr.

Alligevel er de to endt med at blive kærester.

De to faldt nemlig for hinanden i villaen på Mauritius.

De to var faktisk slet ikke blevet kærester, hvis de havde mødt hinanden hjemme i Danmark.

- Mathias for mig var bare en ven, og han var helt sikkert en, som jeg ville friendzone hjemme i Danmark, fortæller Caroline om tiden inden, at hun blev forelsket i den blonde nordjyde.

Men hvad faldt de to så for ved hinanden?

Det fortalte de til SE og HØR i forbindelse med premieren på "Ex on the Beach".

- Caroline er virkelig pæn, og jeg bliver virkelig glad, hver gang jeg ser, hvor pæn hun er. Men det vigtigste er, at Caroline får mig til at grine, og hun gør mig glad, fortæller Mathias til SE og HØR.

Det er nogle af de samme ting, som Caroline nævner, når snakken falder på Mathias.

- Jeg synes han er rigtigt sød, og jeg faldt for hans ambitioner i livet. Og det at han kunne få mig til at grine, fortæller hun.

Parret er så glade for hinanden, at de godt kan se en fremtid med hinanden, der involverer villa, volvo og vovse.

- Vi tager det lidt som det kommer, og på et eller andet tidspunkt bliver børn også et emne, og at vi skal flytte sammen og sådan, fortæller Mathias.

Caroline og Mathias er ikke de eneste, der er blevet kærester efter deltagelsen i "Ex on the Beach". Også Kasper Klausen og Michelle Vind er faldet pladask for hinanden.

Se interviewet med Caroline og Mathias fra premierefesten på "Ex on the Beach" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold