Familien fra Bryggen4. februar 2016

Geggo må droppe favoritnavn til datteren

Geggo syntes selv, at hun havde fundet drømmenavnet – Mynte – til sin ufødte datter, men så nedlagde Cengiz veto, og Geggo måtte droppe navnet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Om ganske kort tid står den på bleskift og babygråd hos Stephanie ’Geggo’ og hendes kæreste Cengiz.

Geggo havde nemlig termin i fredags, men den lille prinsesse lader indtil videre vente på sig.

Hverken Geggo eller Cengiz har indtil videre villet afsløre, hvad deres lille datter skal hedde, men nu viser det sig, at parret hvert fald ikke har været enige om, hvad deres lille guldklump skal hedde.

https://imgix.seoghoer.dk/geggo_og_cengiz.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Cengiz og Geggo venter deres første barn sammen. Geggo havde termin fredag d. 29. januar, men den lille har endnu ikke meldt sin ankomst. Foto: Thomas Laursen

For Geggo havde selv håbet, at hendes lille prinsesse skulle hedde Mynte, men så nedlagde Cengiz veto.

- Sultanen (Cengiz, red.) har nedlagt veto. Jeg må ikke få mit yndlingsnavn, siger Geggo i aftenens sæsonpremiere på ’Familien fra Bryggen’.

- Det er da også et dumt navn, indskyder Mopper, som dog ikke får opbakning fra hverken Linse eller Geggo:

- Nej, det er da så smukt et navn, det er modeller og dansere, der hedder Mynte, siger Geggo.

- Åhh hold da op, jeg har aldrig hørt det navn før. Jeg synes, det er et latterligt navn. Mynte. Det kan man sgu da ikke. Pebermynte. Det bliver hun nok kaldt. Synd. Det er synd for hende, tilføjer Mopper i aftenens afsnit.

Det kommende forældrepar har dog fundet et nyt navn til den kommende Brygge-baby. Og for nylig gav Geggo faktisk et lille hint om navnet:

- Vores baby-corner bliver så fint, skriver Geggo således til et billede, hun forleden lagde på sin Instagram-profil.

På billedet var Geggo i gang med at pynte navneskiltet til sin ufødte datter – og her afslørede den kommende mor altså, at navnet kommer til at indeholde – eller måske begynde med – bogstavet L.

Billedet fik straks mange af Geggos over 244.000 følgere til at komme med bud på, hvad hendes prinsesse skal hedde.

Herunder kan du læse et udpluk af de navne-bud, som Geggos fans har givet:

Lucca, Liana, Lulu, Louise, Lucia, Luna, Line, Leonora, Linse, Linea, Lia, Lilje… og ja… listen fortsætter.

Sponsoreret indhold