Geggo og Cengiz gifter sig igen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
– Vi kan ikke snyde vores seere for, at vi bliver gift. Det kan vi ikke tillade os. Nu har de fulgt os på godt og ondt, og det er jo deres skyld, at vi laver det, som vi laver, fortalte Geggo til Realityportalen.
Geggos og Cengiz' vielsesattest fra Clark County i Nevada.
Men Linse var meget lidt begejstret for, at Geggo og Cengiz havde taget røven på hende og var blevet gift uden hendes deltagelse.
Og nu tyder det på, måske inspireret af onkel Mikkel og Lea Hvidts romantiske bryllup i Firenze sidste lørdag, at Geggo og Cengiz skal giftes igen med deltagelse af alle dem, de holder af, og som ikke deltog i TV-brylluppet i Vegas, så Linse kan få lov at se sin datter stå brud.
Det skriver Geggo på sin blog.
- I øjeblikket går vi og lægger planer… Vi skal nemlig giftes igen! Datoen er helt fastlagt – men stadig lidt hemmelig… Sorry, guys!, indleder Geggo.
Geggo siger 'nej' til Linses projekt
Og med et 'rigtigt' bryllup på bedding er det gået op for Geggo, hvor meget, der skal planlægges i modsætning til, når man 'bare' bliver gift i Las Vegas.
- Vi er gået igang med planlægningen for alvor, og nu kan jeg godt mærke ‘its getting real’ – hold nu k…. hvor er der meget man skal have styr på. Jeg glæder mig simpelthen så meget at jeg ikke kan beskrive det. Vi har vist (næsten) fundet ud af hvor det skal holdes, hvornår, og hvem der skal have de forskellige roller som toastmaster osv – vi mangler bare liiige at spørge de pågældende… Tænk hvis de siger nej? Det kan jo egentlig godt ske, skriver Geggo.
Så meget tjener Geggo og Cengiz
- Det vigtigste er alt det der skal ske og hvad vi skal. At vi får den dejligste dag, allesammen, og at jeg bliver gift med ham jeg elsker, slutter Geggo, inden hun beder om hjælp fra de mange læsere af hendes blog.
- Jeg er helt ny i bryllups-gamet, og skulle der sidde nogle derude med nogle vildt fede links og anbefalinger til pynt, mad, bryllups-kager, anything der kan give inspiration til planlægningen, så vil jeg blive så glad for en mail, opfordrer Geggo i sit blogindlæg, som du kan læse i sin fulde længde her.