Familien fra Bryggen12. april 2018

Geggo siger 'nej' til Linses projekt

Geggo, Cengiz og Alba flytter ikke ned til Linse i Spanien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo-cengiz-12042018.jpg
 Foto: All Over Press

I aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen' var handlingen henlagt til Spanien - nærmere betegnet Costa del Sol.

Her er Linse ved at banke et "Bed & Breakfast"-projekt op.

Og torsdag aften fik vi at se, hvordan det hele begyndte.

Her fik vi også at se, at Linse håbede, at hun kunne få Geggo, Cengiz og Alba med sig til Spanien.

Den lille familie var da også med, da de første gang skulle se det hus, der skal blive til Linses nye projekt. Men det er slet ikke, som Geggo havde håbet på. - Nu hvor vi kører ned i mod huset, der tænker jeg bare, at det ser overhovedet ikke ud, som det gør i mine drømme, fortæller Geggo i aftenens program. Mens at Geggo er mere tilbageholdende, så er Linse dog mere end imponeret, da hun bliver vist rundt i huset. Senere i programmet fortalte Geggo om nogle af de tanker hun har om projektet. Hun er faktisk rigtigt nervøs for projektet. - Jeg tror måske bare, at jeg er af en anden støbning. De andre er lidt mere bare sådan brede skuldre og "Hej, den tager vi". Og jeg er måske lidt mere sådan en overtænker, siger Geggo, da hele familien sidder rundt om middagsbordet. - Geggo snakker om at være nervøs over projektet. Og nervøs over at forlade Danmark, men vi kommer jo tilbage igen, vi skal jo bare på eventyr, siger Linse. Og da Geggo og Cengiz er tilbage i Dragør har Geggo truffet en beslutning. Hun og hendes lille familie kommer ikke til at deltage i Linses projekt. - Jeg elsker Spanien. Hvis der er noget sted, jeg skal bo udenfor Danmark, så er det Spanien. Det er et virkeligt dejligt land, siger Geggo. Men Cengiz kan mærke på Geggo, at hun er usikker på situationen. - Jeg kan godt forestille mig at etablere mig i Spanien på et tidspunkt, men jeg føler, at det går meget, meget stærkt, det hele, siger Geggo. Se i klippet herunder, hvilke tanker Geggo og Cengiz gør sig omkring Linses projekt og hvorfor de vælger at blive hjemme i denne omgang.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold