Familien fra Bryggen30. januar 2019

"Bryggen" Didde i stor sorg: Tragisk dødsfald

Den normalt så glade og sjove "Familien fra Bryggen"-stjerne Didde Skjeldmose er blevet ramt af en tragedie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/familien_fra_bryggen_dm-0091-2017.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Du kender normalt Didde Skjelmose som et særdeles humoristisk og smilende indslag i "Familien fra Bryggen".

Men lige for tiden smilet faldet af reality-stjernens læber.

På Instagram har den blonde grinebider netop delt en tragisk nyhed.

Hendes hund Vivi er død.

- Vivi min skat, mit liv uden dig er ubærligt. At vågne op uden dig har været mit værste mareridt, og det er nu min realitet. Når sorgen er for stor at bære, er det eneste sted, jeg kan trække vejret, i din seng, indleder Didde Skjelmose sit følelsesladede opslag med.

Artiklen fortsætter under videoen...

Man kan virkelig mærke, at "Bryggen"-stjernen er hårdt ramt af det sørgelige dødsfald.

Ondeste følelse

Didde Skjelmose indledte ellers 2019 godt, da hun til Reality Awards vandt prisen som "Årets kvindelige deltager".

Men nu har det nye år altså vist sig fra sin grimme side.

- At undvære dig, og at vide, at jeg nu skal møde livets udfordringer uden dig ved min side, er virkelig den ondeste følelse, som jeg aldrig vil kunne beskrive, skriver Amagerpigen til det rørende opslag.

I den emotionelle video kan man se en masse søde billeder af Vivi og Didde, og man får lynhurtigt en fornemmelse af, at de to havde et helt særligt bånd.

- Du har været min tryghed, støtte, mit et og alt, og du har altid elsket mig ubetinget. Jeg har aldrig følt mig så alene som nu, lyder det fra den sønderknuste reality-stjerne.

Beder om hjælp

Igennem det lange opslag er Didde Skjelmoses mange følgere ikke i tvivl om, at hunden Vivi betød meget for den blonde spilopmager.

- Nu har du rundet hjørnet, hvor du er blevet til de mest dyrebare minder, jeg har. Jeg elsker dig så meget, at ingen og intet nogensinde samler mit hjerte igen. Nu vil jeg rejse mig fra din seng og prøve at møde verden - uden dig min skat. Hjælp mig prinsesse, jeg kan ikke det her alene, lyder Diddes bøn til nu afdøde Vivi.

På Instagram har Didde over 100.000 følgere, og de mange "Familien fra Bryggen"-fans er allerede kommet med deres kondolencer.

- Åh, det gør mig ondt at høre, skriver en af de mange følgere blandt andet.

Vi håber, at Didde Skjelmose kommer godt over sit tragiske tab, og vi snart ser hende smile og grine igen.

Se Didde tale om sin pris til Reality Awards i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold