Reality28. august 2018

Afsløret som børnelokker: Her ringer familiefar hjem og siger ”farvel”

I aftenens premiereafsnit af ”Børnelokkerne” bliver en sjællandsk familiefar afsløret som børnelokker, efter at han forsøgte at mødes med en 13-årig. Efterfølgende får faderen, der selv har to piger, lov til at ringe hjem, hvor han afslører sine tilbøjeligheder og fortæller konen, at deres forhold nok er slut
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paedofil.jpg
 (Foto: TV3)

I TV3-programmet "Børnelokkerne" forsøger Henrik Qvortrup og resten af redaktionen at jagte og konfrontere de mænd, der udnytter unge piger og fantaserer om at have sex med dem.

I sæsonpremieren, der sendes i aften, konfronterer holdet en sjællandsk familiefar, der har sendt nøgenbilleder til en blot 13-årig pige.

Efterfølgende aftalte familiefaderen at mødes med hende – men i stedet for pigen bliver han mødt af Qvortrup og et TV-hold.

Den pædofile mand, der selv er far til to piger, får at vide, at han vil blive meldt til politiet.

Men inden politiet ankommer til stedet for at anholde ham, får han mulighed for at ringe hjem til sin hustru og indrømme over for hende, hvad der er sket, og hvad han har gjort.

- Jeg har behov for hjælp. Jeg har behov for psykologhjælp af en eller anden art, siger manden til sin hustru, inden han tilføjer:

- Du skal ikke gøre noget. Du kan ikke gøre noget. Du kan bare leve dit liv videre. Jeg er i gang med at ødelægge mit liv på en eller anden måde.

- Jo, jeg har godt set det. Og det har jeg også tænkt på. Men jeg har ikke kunnet stoppe det, lyder det fra manden under samtalen med konen.

Du kan se hele samtalen i videoen herunder.

Artiklen fortsætter under videoen.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Manden fortæller herefter sin hustru, at deres forhold må slutte efter afsløringen.

- Men når man sender sådan nogle billeder, så har man jo en eller anden fantasi, om at der kan ske mere på et tidspunkt. Og det har jeg sikkert også haft. Og alligevel har jeg godt været klar over, at det er forkert, og det har jeg også skrevet til hende.

- Jeg vil gerne ønske dig et godt liv fremadrettet, fordi det her er ikke noget vi kommer til at fortsætte på.

Herunder kan du se klippet, hvor manden bliver fældet af Qvortrup og co.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

I sidste sæson af ”Børnelokkerne” blev en dengang 52-årig IT-direktør fældet.

Han troede, at han skulle mødes med en 13-årig pige, som han havde skrevet vulgære beskeder til – i virkeligheden stod holdet bag TV3-programmet ”Børnelokkerne” klar til at konfrontere ham og civilt anholde ham.

Du kan se eller gense det klip her.

Den nye sæson af ”Børnelokkerne” får premiere i aften på TV3 klokken 21.

Sponsoreret indhold