Paradise Hotel14. marts 2018

Ærlig Sean: Her er sandheden om mit exit

Sean måtte her til aften forlade "Paradise Hotel", efter det blev afsløret, at han havde en kæreste hjemme i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-03-14_kl._20.00.49.png
 Foto: TV3

Parceremonien i aftenens afsnit af "Paradise Hotel" tog en dramatisk drejning.

For hvad der først lignede en udsmidning af Katrine, blev lynhurtigt ændret, da Rikke proklamerede, at der var en gæst på hotellet, der ikke var single.

- Det er ikke helt slut endnu. Man må ikke have en kæreste. Jeg kan ikke have en gæst, der ikke er single, sagde Rikke, lige inden hun smed Sean på porten.

Han var nemlig den gæst, der ikke havde været ærlig. Han havde nemlig en pige hjemme i Danmark.

Til SE og HØR fortæller Sean, at han ikke husker særligt meget fra parceremonien, hvor han blev smidt ud.

- Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte. Jeg blev nok bare lidt paf, fortæller han.

Pigen hjemme i Danmark havde han været sammen med et godt stykke tid, inden optagelserne til realityprogrammet begyndt.

- Jeg har kendt hende i fire år. Det har været meget on/off, fortæller Sean til SE og HØR.

Hun vidste dog ikke, at han var draget til Mexico for at være med i "Paradise Hotel".

- Der var ikke nogen der vidste det, jeg tog bare afsted, så folk blev lidt forargede, da de så, at jeg blev offentliggjort, fortæller han til SE og HØR.

Sean føler dog ikke, at han blev snydt for et fedt ophold i Mexico, da han blev afsløret.

- Jeg ved ikke, om man bliver snydt for noget, man har jo selv valgt at være med, og at man så har et liv derhjemme, der indhenter en, det er jo ens egen skyld og ens eget problem. Jeg var ked af det over, at jeg skulle sige farvel, og ked af det over, at det var det ophold, men jeg havde også sådan, at det var det, fortæller han.

Ved premieren på "Paradise Hotel" fortalte Sean da også, at der ikke var noget, han fortrød ved sin deltagelse i realityprogrammet

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Efter sin udsmidning har Sean lagt en video på YouTube, hvor han forklarer lidt mere om det dramatiske exit.

- Jeg blev smidt ud af "Paradise Hotel", fordi jeg har haft en kæreste. Vi havde været kærester i fire år, og så gik vi fra hinanden langt tid inden, at optagelserne til "Paradise Hotel" startede, fortæller Sean i sin video.

Parret fortalte dog ikke til nogen, at de var gået fra hinanden, derfor var der mange, der kontaktede produktionsselskabet bag "Paradise Hotel", da det kom frem, at Sean var en af deltagerne i årets program.

Selvom eventyret sluttede tidligt, så forstår Sean godt, at det endte, som det gjorde.

- Jeg forstår godt TV3's beslutning, siger han.

Se Seans video herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Fik du ikke set alle billederne fra premieren på "Paradise Hotel", så tjek dem ud herunder

Paradise Hotel-premiere 2018

Sponsoreret indhold