Her er premieredatoen for "Paradise Hotel"
Er du kæmpefan af "Paradise Hotel", så er ventetiden snart forbi.
Premieredatoen for den nye sæson af det populære realityprogram er nemlig på plads, og allerede om tre uger kan du læne dig tilbage i sofaen og nyde de bedste intriger fra luksushotellet i Mexico.
"Paradise Hotel" vender nemlig tilbage på TV3 den 27. februar klokken 22.00.
Vi kan forvente os en sæson med både nye og gamle ansigter. Blandt andet dukker Fie Laursen op i årets udgave af "Paradise Hotel", ligesom den yderst populære deltager Lenny fra sidste års udgave af programmet igen er at finde i Mexico.
Samtidig er det 10. år i træk, at Rikke Gøransson er vært på det populære realityprogram.
- Det er jo egentlig ret vanvittigt at tænke på, at man kom til Mexico som 20-årig, og var med i et realityprogram, og man syntes, at det var helt vildt fantastisk, og så ender med at være vært på det i 10 år. Nej, det havde jeg ikke forestillet mig, sagde Rikke, da SE og HØR mødte hende i Mexico forud for optagelserne til den nye sæson.
Du kan se vores interview med Rikke Gøransson i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Fie vil lyve og manipulere
Allerede i november blev det afsløret, at Fie Laursen er en af deltagerne i årets udgave af "Paradise Hotel".
- Jeg regner med at vinde, og hvis jeg ikke vinder, så er jeg med i juryen, fortalte Fie til SE og HØR.
Den 21-årige blogger er sikker på, at hun kan nå sit mål. Hun mener nemlig selv, at hun er blevet voksen, siden hun sidst var med.
- Jeg har faktisk ikke nogen tvivl på, at jeg kan gå så langt, fordi jeg er vokset så meget siden sidst. Sidst var jeg kun 18 år gammel og på badeferie, denne her gang er jeg der kun af taktiske årsager, fortalte Fie Laursen.
At være med i "Paradise Hotel" igen, mener Fie også kan give hende nogle personlige udfordringer, og så ved hun godt, hvad hun vil gøre for at nå finalen. Og der kan det være, at hun har nogle fordele med sig fra Danmark.
- Jeg tænker, at der er en udfordring i Paradise, og jeg har ikke nogen udfordringer derhjemme, der får jeg, hvad jeg peger på. Så jeg vil gerne se, hvor langt jeg kan nå ved at lyve og manipulere. Lave noget bitchedrama. Jeg vil gerne have, at der sker noget i mit liv, fortalte Fie forud for sin deltagelse i realityprogrammet.
Du kan se SE og HØRs interview med Fie Laursen i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
10 unge singler
De kommer fra hele Danmark, de er mellem 18 og 24 år gamle, og så er de klar til et brag en fest - selvfølgelig tilsat en lille smule drama og intriger.
SE og HØR var med i Mexico under de første dages optagelser til "Paradise Hotel", og her fik vi lov til at møde de ti deltagere, som du kan se masser billeder af i galleriet nederst i artiklen.
De ti deltagere, som udgør startcastet, er:
18-årige Cecilie fra Skive, 18-årige Isac fra Næstved, 18-årige Jonas fra København, 18-årige Julie fra Greve, 24-årige Mathias fra Odense, 20-årige Nadja fra Sorø, 23-årige Katrine fra Kastrup, 23-årige Rasmus fra Holsted, 20-årige Sean fra Lyngby og 23-årige Trine fra Aarhus.
Du kan se billeder af startcastet i galleriet herunder