Peter om Amalie: Sådan er vores forhold i dag
Siden de forelskede sig i Paradise Hotel 2010, har Amalie Szigethy og Peter Birchs forhold været noget af en rutsjebanetur - og i TV3-programmet "Forsidefruer" kan seerne nu igen følge de tidligere kærester.
"Ulven Peter" dukker nemlig op til Sarah Louise Christiansens fødselsdag på Næsbyholm Slot - noget, som var blevet arrangeret af Janni Ree.
Og mødet med Peter vækker gamle følelser til live hos Amalie.
I dag er de to dog bare gode venner, og Peter Birch har fundet kærligheden i den 24-årige store manager Natalie Gray Christoffersen, som han tirsdag aften fulgtes med til premiere på teaterkoncerten "Made in Aarhus".
- Hvordan er dit forhold til Amalie i dag?
- Det er rigtig godt. Det er et venskab, fortæller Peter Birch til SE og HØR.
I sidste uges afsnit af "Forsidefruer" vakte det ikke ligefrem begejstring hos Sarah Louise, at "Ulven" pludselig dukkede op til arrangementet.
- Jeg vidste slet ikke, at det var Sarahs fødselsdag. Jeg troede bare, det var en fest, siger han.
(Foto: Thomas Laursen)
Amalie fortalte sandheden om Peter
I sidste uges afsnit af "Forsidefruer" fortalte Amalie også, hvad der egentlig er op og ned i hendes forhold til Peter.
– Mig og Peters forhold det er jo bare, at vi har været kærester i nogle år, og vi har haft et turbulent forhold. Vi endte med at gå fra hinanden i 2013, og sandheden er jo så, at vi har været sammen on and off lige siden, forklarede Amalie i aftenens afsnit.
Forholdet mellem Amalie og Peter Birch var ret turbulent tilbage i 2011, da de stadig var sammen. Amalie anmeldte Peter til politiet, og det endte med, at Peter Birch fik en ubetinget dom for vold.
Peter og Amalies aften på Næsbyholm bliver vist i "Forsidefruer" i aften klokken 21.00 på TV3.