"Årgang 0"-babe træner med realitystjerne: - Jeg vil have en stor, god røv
- Man kan ikke stole på en pige med en lille røv, synger hitmageren TopGunn i en af sine sange. Det motto lader det til, at "Årgang 0"-baben Mathilde Beuschau har taget til sig.
I hvert fald har den 19-årige skønhed sat sig for at gøre sin bagdel større. Og for at den mission skal lykkes, har hun allieret sig med reality-muskelbundtet Jonas Korsgaard.
- Jeg skrev selv til Jonas, fordi jeg manglede noget motivation for at træne og for at få en stor, god røv, griner Mathilde, da SE og HØR taler med hende over telefonen.
Den smukke københavner blev kendt i hele Danmark, da hun fra hun var spæd medvirkede i "Årgang 0". Indtil 2007, hvor familien valgte at trække sig, kunne danskerne følge med i Mathildes liv på første række.
Artiklen fortsætter under billedet...
Jonas Korsgaard har siden sin tv-debut i "Love Island" været beundret for sin muskuløse krop. Nu har han fået til opgave at gøre Mathildes - allerede flotte krop - endnu mere veltrænet (Foto: Privat)
Siden exittet fra "Årgang 0" har interessen for Mathilde stadig været intakt hos danskerne. Det kan blandt andet ses ved, at hun har over 30.000 følgere på Instagram.
Hans krop er gudesmuk
Og det er på netop Instagram, at kontakten mellem de to fitnessentusiaster er opstået. For Mathildes vedkommende stødte hun dog på Jonas af andre årsager.
- Jeg har fulgt Jonas i noget tid på de sociale medier, og det begyndte jeg på, fordi jeg syntes, han var vildt lækker. Jeg synes, hans krop er gudesmuk. Jo længere tid jeg har fulgt ham, jo mere blev jeg fascineret af, hvordan man kan forvandle sin krop til at se så godt ud, fortæller den blonde skønhed.
Hvor fascinationen for "Love Island"-hugget i første omgang bundede i hans blændede biceps og stenhård mavemuskler, er det altså nu i professionelt øjenmed, der bliver kigget af Mathilde.
Artiklen fortsætter under billedet...
19-årige Mathilde Beuschau, som er single, er meget åben over for sine mere end 30.000 følgere på Instagram (Foto: Privat)
Makkerparret, der altså begge to er kendt fra tv, skal nu til at arbejde hårdt med øvelser og vægter for at Mathilde kan få den bagdel, hun ønsker.
- Vi har trænet sammen én gang, og det har været helt fint. Det var super hyggeligt, og han er pisse sjov. Det har været god træning, og jeg har fået nogle rigtig gode øvelser, som jeg har tænkt mig at bruge, siger den smukke københavner.
Mathilde og Jonas er begge kendt fra tv, og det giver dem naturligvis noget ekstra at snakke om, når sveden løber ned af panden i træningscenteret.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hvor Jonas tidligere ikke har afvist at deltage i flere realityprogrammer, kommer vi nok aldrig til at se Mathilde i hverken "Love Island", "For lækker til love" eller andre af den slags programmer.
- Jeg kunne ikke finde på at deltage i et realityprogram. Det ligger bare ikke til mig. Det er ikke den måde, jeg vil udstille mig selv på, forklarer den unge kendis.
Til gengæld kan man se meget mere til både Mathilde og Jonas på YouTube. Her har sidstnævnte nemlig en kanal, hvor der snart kommer videoer op med dem begge, mens de træner, laver mad og andre spændende ting.
Du kan se Jonas' YouTube-kanal her!
Se Jonas bedømme kvindelige realitydeltager i videoen:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube