Reality25. maj 2024

"Årgang 0"-Stephanie presser Jeff: Klar til børn

I flere år har Stephanie Siguenza Henckel været klar til at udvide familien. Nu lægger hun yderligere pres på ægtemanden Jeff
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se interviewet, hvor Stephanie Siguenza Henckel giver en status på projekt baby.
 Video: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ! STEPHANIE TALER UD OM SIN BARNDOM: - JEG BLEV SLÅET

Hun har altid ønsket at være ung mor ligesom sin egen mor, men Stephanie Siguenza Henckel har i en alder af 24 stadig ikke en arving.

Og det er noget, som bliver bemærket. Nærmest dagligt bliver hun mødt med spørgsmål om, hvornår hun og ægtemanden Jeff skal udvide familien.

Da "Årgang 0"-stjernen i går var til Reality Awards, tog SE og HØR en snak med hende om, hvordan det er konstant at blive spurgt om lige netop det emne.

- Jeg håber, at det presser lidt på hos Jeff. Jeg håber, at det gør, at han tænker ”så skidt da”. Han vil gerne være færdig med sit studie først, og det forstår jeg godt, siger Stephanie til SE og HØR.

Stephanie Siguenza Henckel
Til Reality Awards sommerfest havde Stephanie en veninde med.
 Foto: Søren Jul Lamberth

TV 2-stjernen er mere end klar til at blive mor, men fornuftens stemme i Jeff holder altså hendes drøm lidt i skak endnu.

- Jeg har været klar de sidste fire, fem år, så jeg venter bare på, at han siger, nu er det nu, slår Stephanie fast.

- Vi tager det som det kommer. Jeff er færdig med sin uddannelse om et år, og så ser vi, hvad der sker, tilføjer hun.

I februar 2022 blev Stephanie og Jeff gift under hemmelig omgivelser på Slagelse Rådhus.

Se hele interviewet med Stephanie øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold