Ærlig Pernille Nygaard om tabu: Selvfølgelig elsker jeg nummer to lige så højt

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard gravid igen: - Vi har prøvet i mange år
Til sommer fylder Pernille Nygaards datter 16 år. Nu venter juristen, som er kendt fra ”Paradise Hotel”, sit andet barn.
Der er flere grunde til, at der går 16 år imellem de to fødsler – en af dem fremhæver hun nu hudløst ærligt på Instagram.
I en story sætter Pernille Nygaard fokus på en af de svære tanker, der kan være forbundet med at vente barn nummer to.
- Der er en grund til, at jeg ikke tidligere har fået børn, efter jeg fik min datter. Og det har været virkelig vært at sige højt og åbne op om. For en af grundene til det er, at jeg er voldsomt panikslagen og bange for, at jeg ikke kan elske at andet barn lige så højt, som jeg elsker min datter.
- Så det er også en frygt jeg altid har haft: ”Ej, jeg skal ikke have et barn mere, for det ville bare være synd for det næste barn for jeg kommer aldrig nogensinde til at elske det næste barn lige så højt, som jeg elsker min datter”.
Den tidligere realitydeltager er dog blevet klogere, understreger hun.
- Jeg ved godt, at selvfølgelig kommer jeg til at elske min søn lige så højt.
Pernille Nygaard er sikker på, at der er mange andre mødre derude, som kan genkende hendes tanker. Som blot er det: Tanker. For nu er hun på ingen måde i tvivl om, at hun kommer til at elske sin søn på samme måde som datteren.
- Det gør jeg selvfølgelig, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard skal have en søn - og navnet er fundet