Aflyste pludseligt: Her er Olivia Salos stand-in
Det var med kort varsel, at "Familien fra Bryggen"-stjernen Cengiz Salvarli blev tilbudt en plads i "Fangerne på fortet".
Oprindeligt skulle "Paradise Hotel"-værten Olivia Salo - der også er kendt fra sin deltagelse i et realityprogram, nemlig døgnfluen "Love Island" - nemlig havde været af sted til det franske Fort Boyard - men hun måtte af personlige årsager pludseligt blive hjemme.
Det blev til gengæld en adgangsbillet for Cengiz Salvarli, der altså er stand-in for Olivia Salo i "Fangerne på fortet".
Artiklen fortsætter under billedet ...
Olivia Salo og Emil Olsen er værter i den nuværende sæson "Paradise Hotel". Foto: NENT
Fik besked dagen før
– Først tænkte jeg, at det var urealistisk, at jeg skulle af sted, men jeg ville ikke gå glip af den oplevelse, jeg havde sidst, fordi det var virkelig fedt, fortæller Cengiz Salvarli.
"Stjerneboksning"-bagmanden deltog nemlig også i ”Fangerne på fortet” sidste år.
Denne gang er han på hold med bagestjernerne Tobias Hamann og Ditte Julie Jensen - og han blev tilbudt pladsen dagen før, han skulle af sted.
- Jeg ringede til konen, og hun sagde: "Du skal af sted". Og så tænkte jeg: "Ja, det skal jeg". Så det lykkedes det hele.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Cengiz Salvarli, Ditte Julie Jensen og Tobias Hamann i "Fangerne på fortet". Foto: NENT
Ditte Julie Jensen fortæller, at det var en stor lettelse at få at vide, at Cengiz nu skulle være med på holdet.
- Jeg tænkte: "Ja, det er fedt, det er en ja-hat med god energi og råstyrke", men jeg tænkte også: "Okay, han har prøvet det før, så hvis han vil gøre det igen, så må det være, fordi det er nice". Så det gav en ekstremt god ro faktisk, siger hun til SE og HØR.
Hør Cengiz fortælle i videoen i toppen af artiklen!