Afsløring: Kasper Skak ville have valgt Sidsel
Det kom som en overraskelse for mange, da Sidsel Mohr valgte at trække stikket til aftenens roseceremoni i dagens afsnit af “Bachelor”. Ikke mindst for Kasper Skak, der havde et godt øje til hende.
Det afslører han over for SE og HØR.
– Jeg var overrasket over, at hun trak sig. Men jeg var også i tvivl om, hvor hun stod, begynder Kasper Skak og uddyber:
– Philip og jeg havde ikke investeret 100 procent i hende, men det havde hun heller ikke den anden vej rundt. Hun ville gerne have en alenedate, og de hænger ikke på træerne i “Bachelor”. Det var svært. Jeg synes, hun er rigtig køn og har nogle fede værdier.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hvis nu Sidsel havde givet sin rose til dig i stedet for at forlade programmet, havde du så valgt hende?
– Det havde jeg højst sandsynligt, ja.
Skrev besked
Kasper Skak og Sidsel Mohr har talt kort sammen, siden hun valgt at trække sig fra “Bachelor”.
– Hun skrev en sød besked til mig samme aften, afslører Kasper Skak, der dog afviser, at der er nogen flirt mellem de to nu.
Det svarer Sidsel
SE og HØR har spurgt Sidsel, om hun ærgrer sig over sin beslutning, nu hvor Kasper Skak afslører, at han ville have valgt hende.
Hun svarer:
- Selv om det selvfølgelig altid er dejligt at blive bekræftet i, at man var blevet valgt til, havde det ikke givet et anderledes udfald for mit vedkommende.
Efter aftenens roseceremoni står han tilbage med fire kvinder, som han også afslører har været hans favoritter denne uge: Helena, Anna, Frida R og Mette.
De to førstnævnte er 10 år yngre end den 34-årige ungkarl, og det kom egentlig lidt bag på ham, fortæller han.
– Jeg havde ikke lige tænkt, at jeg aldersmæssigt skulle blive interesseret i dem. Men i “Bachelor” går jeg mere op i personlighed og kemi. Alder, højde og drøjde er sekundært.