RealityI går

Alberte Buhl truet på livet efter "Paradise": - Jeg skal kigge mig over skulderen

Beslutningen om at smide Karl Weihe ud af "Paradise Hotel" har gjort nogle seere så vrede, at de nu sender dødstrusler til Alberte Buhl
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Amors pil har ramt Alberte Buhl efter "Paradise Hotel", fortæller hun i "Sladderministeriet". Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: SÅDAN ER KARL OG ALBERTES FORHOLD I DAG

Der er ingen tvivl om, at denne sæson af "Paradise Hotel" er en kæmpe succes, og seerne lever sig ind i deltagernes mexicanske druk- og knaldespil på fuld skrue.

Men for nogen har det nu taget overhånd. Det fortæller Alberte Buhl til SE og HØR, som i gårsdagens afsnit smed Karl Weihe ud af det ikoniske realityhit.

Det har åbenbart gjort nogle folk så sure, at de mener, de er i deres ret til at sende dødstrusler til den populære paradiso. Det vil hun selvsagt ikke finde sig i.

- Det er fuldstændig hjernedødt at skrive sådan noget, bare fordi jeg har smidt Karl ud. Gider i slappe fucking af?, siger Alberte til SE og HØR, da vi fanger hende over telefonen.

Først var prinsessen af Amager i tvivl om, hvorvidt hun skulle tale om dødstruslerne, og selv om hun. er stærk, kan hun godt mærke, at beskederne påvirker hende.

Alberte Buhl
Dødstruslerne gør indtryk på Alberte, men hun insisterer på at sige fra i håbet om at få stoppet galskaben og de ulovlige trusler og beskeder.
 Foto: Gregers Overvad

- Adrenalinen begynder at pumpe i mig, fordi jeg bliver virkelig oprigtigt vred. Jeg kan godt stå op for mig selv, men jeg ved, der er nogle mennesker, der ville knække af sådan nogle beskeder, og det hører ingen steder hjemme, lyder det fra Alberte.

"Kig dig over skulderen!"

Det er ikke småting, som har ramt Albertes indbakke, efter hun valgte at kyle sin partner fra dag et hjem til Danmark.

- Folk skriver, at jeg burde begå selvmord, at jeg skal kigge mig over skulderen, og at jeg ikke fortjener at leve. Alle sådan nogle ting, forklarer hun.

Som de fleste forhåbentlig ved, er det ulovligt at true andre - også på de sociale medier. Hvis truslerne får en ende nu, har Alberte ikke tænkt sig at gå videre med sagen.

Men hvis det fortsætter, tager hun mere drastige midler i brug, og paradisoen er heller ikke bleg for at involvere politiet.

- Forhåbentligt stopper det, men hvis det fortsætter, har jeg screenshots af dem alle, og så melder jeg dem til politiet. Jeg håber, at jeg kan nøjes med det her og få folk til at stoppe op og overveje deres opførsel, slår Alberte fast.

Sofie Linde sagde engang i sin funktion som "X Factor"-vært, at hun ville ønske, at folk skulle tage kørekort til internettet, før de måtte bruge det. Hvis du så begik flere online-forseelser, ville du på et tidspunkt få nok klip i dit internetkørekort til, at du ville miste adgangen. Det er måske ikke en dårlig idé.

Sponsoreret indhold