Reality3 timer siden

Alberte kalder Zenia naiv: Hun var blevet advaret om Theis

Mens Theis Horndrup knalder rundt uden den store samvittighed i "Paradise Hotel", bliver Zenia Lund kaldt naiv. Nu røber Alberte, at hun faktisk blev advaret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Alberte Buhl fortæller i "Sladderministeriet", at Zenia Lund flere gange blev advaret om Theis Horndrup på "Paradise Hotel". Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: THEIS HORNDRUP FLIRTER MED "FORRÆDER"-STJERNE

Theis Horndrup har travlt på "Paradise Hotel". For mens han har trekantssex med Lucas og Christel samt kysser med Rosa, skal han også pleje forholdet til sin partner Zenia Lund.

Parret er til megen debat på de sociale medier, hvor Theis af uransaglige årsager ikke bliver lagt for had for at spille på Zenia følelser. Tværtimod bliver hun revset for at være alt for naiv og ikke gøre forholdet forbi.

Det brandvarme emne tog vi selvfølgelig op i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor turtelduernes "Paradise"-kollega Alberte Buhl er gæst i denne uge.

Her bliver Alberte direkte spurgt, om hun synes, at Zenia er naiv på "Paradise Hotel".

- Ja, jeg gider ikke pakke det ind, 100 procent, lyder det kontante svar i podcasten.

- Der var flere gange, hvor folk sagde til hende, om hun havde lagt mærke til eller vidste noget, men hun blev ved med at tilgive ham, uddyber hun.

Alberte Buhl, Zenia Lund
Alberte understreger i podcasten, at hun har lidt ondt af Zenia på baggrund af den måde, Theis behandler hende på på hotellet.
 Foto: Gregers Overvad, Mikael Rieck

På skærmen kan seerne tydeligt se, hvordan Theis leger rundt med Zenia. Men spørgsmålet er jo så, hvor hun reelt vidste? Spørger man Alberte, så vidste Zenia det meste.

- Jeg tror, at Zenia godt vidste alt, hvad Theis lavede. Om hun så troede på det, ved jeg ikke. Jeg tror, hun havde en enorm tiltro til ham, og det, tror jeg, gør enormt ondt at se på nu.

Har ondt af hende

Hjemme i Danmark tog Alberte over fra Zenia og datede Theis i en periode. I "Sladderministeriet" røber hun, at også i deres romantiske relation havde han svært ved at holde sig til én.

Derfor kommer det nok ikke som en overraskelse, at Alberte føler med Zenia med hensyn til den behandling, sidstnævnte får af Theis på "Paradise Hotel".

- Jeg har nok lidt ondt af hende, indrømmer Alberte og uddyber:

- Hvis nogen havde gjort det mod mig, ville jeg, uanset om der var kamera på eller ej, stå op for mig selv og ikke blive ved med at tilgive. Det, tror jeg, er rigtig hårdt for hende at se nu.

Du kan se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold