”Alene i vildmarken”: Her er ”indekattens” dom
Vi gør opmærksom på, der er spoilers fra det nyeste afsnit af "Alene i vildmarken", hvis du læser videre.
Det er endnu engang blevet den tid på DR, hvor man får lyst til at sove i shelter, købe en softshell jakke og bevæge sig ud i naturen, når seersucessen ”Alene i vildmarken” kører over skærmen på DR1.
Som det er med så mange andre programmer i en genre, hvor deltagerne skal opnå noget, kan vi hurtigt formaste os til at sidde med snaskede fingre i sofaen og tænke ”det der kunne jeg have gjort bedre”.
Derfor vil SE og HØR hver uge bringe en anmeldelse af deltagernes præstationer og vinderchancer. Men vær opmærksom på, at afsnittene bliver anmeldt af en ægte ”indekat”, hvis største barndomstraume var at blive sendt i skovbørnehave.
Nå, men nu til det, det i virkeligheden handler om: Programmets helte - nemlig de helt almindelige danskere, der tør begive sig ud i det vanvidsprojekt, som programmet er, mens alle os kan følge med fra sofaen.
Soldaterkammeraterne
I første afsnit stifter vi bekendtskab med de to veninder Katrine og Katja, der har mødt hinanden i militæret. I hjemmet ser vi dem i råhvide møbler og lammeskind, hvilket står i skarp kontrast til de to damer, der tropper op i vildmarken i den klassiske og praktiske G1000-buks og begynder med at slippe en vind, der nærmest får bladene til at vifte.
Der er god gak i de to, og det er kvinder, som ikke knyr. Katja vil allerede inden fjeldet vise sit ”naturværd”, og derfor spiser hun en regnorm i sin ansøgningsvideo. Jeg har da også god fidus til de to damer, der nok også kan trække på deres militærerfaring, når det handler om overlevelse i vildmarken.
Artiklen fortsætter under billedet
De to veninder er spået en lang fremtid i programmet. Foto: DR
De møder imidlertid nogle udfordringer, da de ikke har pakket nok varmt tøj. Så da de rammer de vindblæste fjelde, må de tage underhakkere om halsen for at holde varmen. Det er heldigvis ikke noget, der slår dem ud.
Herudover er deres største udfordring, at de hele tiden skal krydse vand, og det er sgu lidt irriterende at gøre i det fodtøj, som de selv kalder for ”pis-crocs”.
Som jeg ser det, står de lige nu til at vinde. Simpelthen fordi de har god erfaring, og modsat dem, der dukker op som par eller familie, skal de stadig bevise noget for hinanden. I den situation trækker man sig nok ikke lige så hurtigt, fordi de har fået, hvad de kom for at opleve.
Med andre ord: Dem ser vi meget mere til!
De unge deltagere
Sidste år havde vi ægteparret, hvor den ene drak sit eget tis, og de bad til månen, som skulle være programmets skøre indslag. I år har vi de unge kunstnerveninder Anna Caroline på 22 og Ester på 23. Tidligt i afsnittet finder vi ud af, at Anna Caroline er det, hun selv kalder en cyklende kunstner med en nomadisk livsstil, hvad end det så er.
De to er blevet præsenteret igennem ekskærester, og selvom kærligheden ikke holdt, er deres venskab vokset, og nu skal de to så en tur ud for at overleve i den norske natur. Det, de har med sig, er et enormt godt humør og den unge naivitet, som vi andre har mistet. Så de har endnu ikke fundet ud af, at ting er nederen. Det kan blive en fordel for dem.
Artiklen fortsætter under billedet
En cyklende kunstner og en møbelpolstrer er årets unge indslag. Foto: DR
Det er to driftige damer, der som de første deltagere når frem til deres permanente sted. Og selv da vejrforholdene gør, at de må flyttes, tager de det i stiv arm og holder humøret højt.
Jeg har en god fornemmelse af, at de kan komme langt. De vinder nok ikke, for der er andre i programmet med mere udendørserfaring, som blandt andet militærveninderne. Men deres gode humør kan få dem langt. Det bliver dog spændende at se, om de kan holde hinanden ud, når det bliver svært.
Pedersen og Findus-familien
Aslak og Rikke er far og datter og et skønt par af slagsen. Mens Aslak er direktør (uden vi ved for hvad?), er Rikke naturvejleder – det kan altså blive godt. Derhjemme elsker de at skyde med bue og pil, og papa Aslak er klar til bjergene, fordi der har han gået før, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Far og datter skal finde ud af, om de kan holde til, at rollerne er lidt byttet rundt i vildmarken. Foto: DR
De giver en Pedersen og Findus-vibe, og de er enormt søde ved hinanden. Måske havde de brug for det her sammen, men det bliver spændende at se, om de kan holde til, at rollerne bliver byttet om i naturen. Det er for eksempel tydeligt, da Rikke flere gange må bede sin far om at passe på med ikke at glide, men han bliver ved med at træde forkert og vælte rundt. Og da han vælter i vand, får datteren da også på en meget pædagogisk måde konstateret ”Du har våde fingre nu”, som en slags ”hvad sagde jeg?”.
De to får noget af et forspring, da de rent faktisk formår at hive fisk ind i nettet, og hvis Aslak sørger for primært at bevæge sig på tørre overflader, kan de godt komme langt.
Smeden Ulla
Den sidste solodeltager er en rigtig powerkvinde. Ulla fra Hvidovre, der er uddannet smed og nu arbejder som ingeniør, er en kvinde for sig selv. Der er en Georg Gearløs gemt i hende. For eksempel kan hun ikke gå på forbrændingen uden at fylde traileren med, hvad hun kalder ”civilisationsskrald”. Man skal jo aldrig lade gode brædder gå til spilde, selvom man ikke ved, hvad man skal bruge dem til…endnu.
Ulla kæmper dog mod sin egen krop på den lange vandretur. Hun er 60 år, og både knæ og hofte brokker sig. Dog tager Ulla det meget pænt, også mens hun sidder på et bjerg med sin birkebark og sortebærsuppe, der mest af alt minder om dengang man i børnehave serverede mosevand og sandsuppe.
Artiklen fortsætter under billedet
Ulla er lidt af en alt-mulig-kvinde. Foto: DR
Ulla har potentialet til at komme langt, men hun skal på plads, før vi kan ånde lettet op. Jeg er sikker på, hun bliver god til at bygge et shelter, og jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal komme fisk i hendes net. Men mest af alt er jeg bange for, om hun kommer til sin faste plads, for det virker til, at kroppen værker mere, end hun selv ønsker.
Dem der røg i svinget
Der er dog også nogle deltagere, der ikke nåede meget længere end til præsentationen. Og selvom vi ikke når at stifte nærmere bekendtskab med dem, får de alligevel her et par ord med på vejen.
Ægteparret
Som i enhver DR-serie er der også en eller to personer med en dialekt, der er så tung, at halvdelen af den danske befolkning sætter undertekster på. I denne omgang er det seriens sønderjyske ægtepar Steen og Rosa. De kører et familiefirma sammen, hvor han er tømrer, og hun er regnskabsansvarlig.
De er også klædt godt på til en god tur i skoven, og Rosa er selvfølgelig i praktisk tøj i farven… ja du gættede det, rosa. Det er tydeligt, at de to romantiserer den her tur, og ved første øjekast kommer de aldrig til at forlade stedet – lige indtil det bliver kedeligt. Og allerede da de første gang prøver at fange fisk, begynder Steen, der i øvrigt er midt i et rygestop på turen, at kede sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var kærlighed ved første blik, da det sønderjyske ægtepar ramte den norske natur, men kærligheden falmede også ret hurtigt igen. Foto: DR
Man skulle jo tro, at en tømrer i vildmarken ville være en god idé, hvis man gerne vil bygge et fedt shelter, men som ny forelskelsen til den norske natur falmer, når de skal sove under en vindblæst presenning, begynder savnet til det derhjemme at blive større.
De har børn, men det, de savner mest, er alligevel deres vandhane med kogende vand, som virker til at gøre udfaldet. Efter nogle nætter er fascinationen for det hele forsvundet, samtidig med at de fryser. Og så vil de gerne hjem.
Jeg forstår dem godt, og det skal være dem vel undt. Om end jeg havde troet, de var til lidt mere end et par nætter i den vilde natur.
Familiefaren
Så har den klassiske familiefar, der dette år er 27-årige Simon, der skal lave et opgør med livet med kone og børn i Køge, og som også bearbejder sin fars død ved at tage på et eventyr, der kan udfordre ham. Som han siger, skal han finde sig selv.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var meget kort tid, humøret var højt hos familiefaren Simon. Foto: DR
Mens han prøver på det, kæmper han med at finde vej til sin plads. Generelt er der ikke højt humør, men han har også kun sig selv at holde med selskab. Det virker ikke til, han er særligt begejstret for turen. Der er lagt i støbeskeen til, at han nok ikke vinder det her.
Og rigtigt nok, allerede i første afsnit bliver det et farvel til Simon, der hellere vil hjem til familien, end at skulle finde sig selv, mens han pisfryser på en bjergtop.
Gengangeren
Især en deltager har der været stor mystik omkring. Det var den 63-årige Carl, der sidste år deltog med sin søn, men måtte hentes hjem efter fem dage, fordi sønnen fik hakket en økse ned i sin hånd, hvorefter lægerne vurderede, de ikke kunne fortsætte. Men hvem vælger dog også at bruge en økse i frihånd? Det er jo vanvid.
Carl var ikke klar sidste år til at forlade programmet, så nu vil øksebyggeren fra Ribe have revanche uden sønnike.
Artiklen fortsætter under billedet
Carl ville have revanche for sin første tur i vildmarken. Foto: DR
Han er klar og fikser som det første en fed vandrekæp, han kan gå med. Og der er da øjeblikke, hvor man føler, at naturen og Carl er ét. Det er en smuk symbiose, men lykken er kort, da Carl endnu en gang får besøg af de norske læger. Han har simpelthen ligget stille for længe, så nu er de bekymrede.
Og han har det da heller ikke godt. En mistanke om lungebetændelse sender ham til lægen, og endnu en gang må Carl erkende, at vildmarken tog magten – men hey, han prøvede sgu, og det skal han have point for.
Artiklen fortsætter under billedet