Alt er tilgivet: Så hot er det mellem Kylie Jenner og Travis Scott nu
Kylie Jenner og Travis Scott har formået at få de gløder, der der var tilbage i deres forhold efter rygterne om utroskab, til atter at blive et stort, flot, brændende bål.
Det står helt klart, efter Kylie Jenner har delt to billeder, hvor parret er meget intime sammen i en swimmingpool.
Travis Scott har i øvrigt kommenteret "Wifey" efterfulgt af en masse hjerter til billedet, mens Kylie søster, Kendall Jenner, har mere travlt med at spekulere i, hvem der mon har taget billedet af det hotte par.
Noget kunne tyde på, at billedet stammer fra den rejse, parret for nyligt har været på.
De er nemlig tilbage i Los Angeles efter dét, Kylie selv betegner som en "baecation". Parret har været i Punta Mita i Mexico, hvor også datteren Stormi Webster var med.
SE og HØR har tidligere skrevet, at ferien for alvor redede parrets forhold, og at de er et rigtig godt sted nu.
De har fået talt tingene ordentligt igennem og ellers bare brugt ferien på at få slappet af oven på den turbulente tid.
I øvrigt har kilder fortalt, at Kylie er mere forelsket i Travis end nogensinde før, og hver gang hun ser ham sammen med datteren Stormi, bliver hun endnu mere forelsket i ham
Og dermed synes alt at være tilgivet og Travis og Kylie er klar til at komme videre.
Kylie og Travis blev første gang spottet sammen for to år siden, da de festede sammen i forbindelse med Coachella. Dengang var de bare venner, mens Kylie forsøgte at kommer over bruddet fra sin ekskæreste, Tyga.
Men tingene blussede op, og de to blev kærester. I februar 2018 kom lille Stormi så til, og på trods af rygter om utroskab, ser tingene atter ud til at glide for det celebre par.