Reality5. oktober 2016

Amalie afslører Josephines reality-fremtid

Amalie Szigethy har i snart seks år nydt tiden i rampelyset. Det er dog ikke noget, hun vil anbefale sin datter, Josephine.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_szigethy_med_josephine1.jpg
 Foto: All Over Press

Amalie Szigethy blev Danmarkskendt efter sin optræden i ”Paradise Hotel” i 2010.

Sidenhen har hun brilleret med hendes farvestrålende væsen og ikke altid lige heldige citater.

Alligevel har hun scoret sig intet mindre end to reality-programmer, ”Amalies verden” og ”Amalies baby”.

Det var netop i ”Amalies baby”, at vi kom helt tæt på undfangelsen og fødslen af Amalies datter Josephine.

Skulle Amalie imidlertid vælge, foretrækker hun, at datteren får et liv uden for reality-verdenen. Hun har nemlig om nogen prøvet de gode og ikke mindst dårlige sider af det hektiske liv i rampelyset.

At hun ikke vil have, at Josephine skal være en del af reality-kredsen, fortæller hun i aftenens afsnit af ”Amalies verden”.

Du kan se et klip fra aftenens program her:

Hun erkender dog også, at hun ikke kan styre datterens beslutninger, efter at hun er fyldt 18. Indtil da håber hun dog, at datteren vil lytte til mors råd.

I aftenens afsnit fortæller Amalie også, hvorfor hun valgte ikke at få et barn med ekskæresten Peter Birch, også kendt som ”Ulven” Peter.

Hun afslører også, at hun naturligvis planlægger at lade Josephines far Mikkel Skelskov være en del af deres liv – for Josephines skyld.

Du kan se det nye afsnit af ”Amalies verden” i aften klokken 21 på TV3.

Sponsoreret indhold