Amalie: - Jeg blev voksen-mobbet i Paradise Hotel
Amalie Szigethy har opbygget sit navn og levet af reality-verdenen, siden hun var blot 18 år gammel, men i 'Aftenshowet' på DR onsdag aften tog hun både afstand fra Paradise Hotel og store dele af den øvrige reality-verden.
Værten Mikkel Fønsskov tog hende med tilbage til 2010, hvor hun blot lige var fyldt 18 og og medvirkede i Paradise Hotel.
Her blev hun af de andre deltagere stemplet som en 'dum gås', og de grinede hånligt, da hun udstillede sin uvidenhed som i klippet med 'russisk roulette' herunder:
Amalie ved tydeligvis ikke hvad russisk roulette er, og de andre deltagere, hvoraf flere heller ikke ved, hvad russisk roulette er, griner af hende og håner hende.
Når Amalie i 2018 kigger tilbage på klippet siger hun til Mikkel Fønsskov, at det var værre at være på Paradise Hotel dengang end at se klippet i dag.
- Jeg var udsat for voksenmobning dengang. Det var meget værre at være der end at se klippet i dag. Jeg var kun lige fyldt 18 årog var kun en lille pige. Jeg var meget uvis om livet og havde ingen, der bakkede mig op. Jeg lærte rigtig meget, m endte med at blive stærkere af oplevelsen, siger Amalie til Mikkel Fønsskov, men tilføjer, at det ikke var nogen rar start på TV-karrieren at medvirke i Paradise Hotel.
Amalie: - Jeg vil væk fra mit dårlige ry
På fredag er størstedelen af de danske realitydeltagere samlet til den årlige prisuddeling, Reality Awards.
Men Amalie er ikke at finde blandt de andre, når priserne bliver delt ud.
- Jeg kan mærke, at der står respekt om mig i dag. Jeg skal derfor ikke stå på en eller anden rød løber til Reality Awards. Jeg er tidligere blevet stemplet, og jeg har længe prøvet at komme væk fra et dårligt ry, og det ville bare sende mig tilbage til start at deltage i det show, siger Amalie.
Hun er blevet mor til en datter, Josephine, og det forandrede alt.
- Jeg blev voksen på et splitsekund. Og i dag siger jeg nej til rigtig mange tilbud om TV, siger Amalie.
Hun er dog med i realityprogrammet 'Forsidefruerne', men det er noget andet.
- Så længe det er med stil og respekt, og så længe jeg bliver fremstillet som en voksen kvinde, så er det ok, siger Amalie.
GALLERI - Amalie på stranden:
Amalie på stranden (Alle fotos: Bo Lynge)