Reality9. juni 2015

Ups! Amalie Szigethy kører bil uden kørekort

Selv om realitypigen endnu ikke har bestået sin køreprøve, har hun længe kørt bil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-74310_amalie_web1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Amalie Szgithy er for tiden ved at tage kørekort. Men selv om den 23-årige realitybabe aldrig har ejet det lille lyserøde bevis på, at hun må køre bil, er hun alligevel erfaren bag et rat, fortæller hun på sin blog.

- Ja nu var det altså på tide! Jeg står frem med det nu, og jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke er pinligt, for jeg synes, det er mega mega pinligt, men... nu kommer det. NEJ, jeg har ikke kørekort, og ja, jeg har aldrig haft kørekort, og ja, jeg har kørt bil før, og ja, jeg har været i gang med at tage kørekortet.

Ligesom mange andre unge mennesker, fik den skønne blondine et kørekort i fødselsdagsgave, da hun fyldte 18 år. Men da hun dumpede sin første teoriprøve med seks fejl, var der hurtigt en masse andre ting, der kom til at fylde mere i hendes hoved.

- Ja selvfølgelig dumpede jeg, ville mange af jer nok sige. Men det var med seks fejl, og det var sååå ærgeligt. På det tidspunkt havde vi fire biler stående i vores port, men jeg var så ung og dum, at jeg hellere ville feste og tage til Paradise Hotel og glemme alt om mit kørekort, skriver Amalie, der nu er gået i gang med køreundervisningen igen.

- Lige siden har jeg aldrig fået taget det igen, men jeg har boet to år i Sverige, og der kørte jeg faktisk bil, så det har været super nemt at komme igennem mine teori- og køretimer, og jeg glæder mig SÅ meget til at have mit kørekort og min bil - jeg kan slet slet ikke vente, en ny frihed åbner sig op i mit liv, lyder det fra realitypigen, der desværre endnu engang dumpede sin teoriprøve med seks fejl i sidste uge.

Sponsoreret indhold