Amalie Szigethy overvejer barn nummer tre: – Ville være en lykkelig omstændighed
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys ukendte bror Alexander står frem
I 2016 blev Amalie Szigethy mor for første gang til datteren Josephine.
Fire år senere blev Josephine storesøster, da Hannah kom til verden.
Mikkel Skelskov er far til både Josephine og Hannah, og efter en noget turbulent tid fandt parret sammen endnu en gang sidste år.
2023 blev også året, hvor Amalie Szigethy trak stikket fra sociale medier, inden hun vendte tilbage i september.
Siden hun er vendt tilbage, er hun mødt op på flere røde løbere – blandt andet sammen med Mikkel Skelskov.
På den røde løber har hun tidligere udtalt, at hun havde 10 børn, hvis det stod til hende, og derfor har flere spekuleret i, om Mikkel og Amalie overvejer barn nummer tre.
Det har hun nu nok en gang sat ord på i en Instagram-story søndag, hvor hun bestemt ikke afviser et tredje barn.
– Jeg elsker børn, og jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, andet end at mine børn giver mig så godt i mit liv, og jeg elsker at være i rollen hver dag.
– At få barn nummer tre ville kun være en lykkelig omstændighed, hvis det skulle ske. Jeg er bestemt ikke færdig med at tænke tanken om barn nummer tre, men hvis det ikke bliver tilfældet, før jeg bliver ”gammel”, så er jeg også glad og stolt og hviler meget i mine to dejlige sunde raske piger.
Amalie Szigethy er 32 år. En alder man nok ikke ligefrem ville betegne som gammel, medmindre man tænker på den mere hardcore del af realitybranchen.
I efteråret meldte Amalie ud, at hun var klar på at lave mere tv, så længe det ikke var ”Forsidefruer”.
Da kalenderen sagde december, var Amalie Szigethy da også endelig tilbage på skærmen igen.