Reality19. maj 2016

Amalies Baby: Mikkel undskylder

Faderen til Amalies baby er ked af optrinet i "Amalies Baby". Det var ikke hans mening at gøre hende bange, siger han til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel_undskyldert.jpg

Der var masser af drama igen i aftenens afsnit af "Amalies Baby" på TV3, hvor den højgravide Amalie var helt oppe i det røde felt over Mikkel Skelskovs besøg midt om natten.

Amalie og en veninde opholdt sig i et hus, som Mikkel Skelskov angiveligt betaler huslejen for, da Mikkel Skelskov og en række af hans venner brød ind i huset klokken fire om natten ved at smadre en glasrude i en dør..

Amalie blev skrækslagen, og Mikkel undskylder nu.

Han siger til SE og HØR.

- I aftenens afsnit af "Amalies Baby", fortæller jeg min version af den hændelse i vores hus i Hørsholm i sidste program.

- Jeg kan godt se, at det må have virket voldsomt for Amalie, at mig og mine venner kom ind på den måde, vi gjorde.

- Men jeg vidste vitterlig ikke, at hun var der.

- Jeg vil gerne undskylde, det var ikke min hensigt at gøre Amalie bange og ondt, forklarer Mikkel Skelskov.

Det er ellers ikke længe siden, at der var lagt op til, at Amalie og Mikkel og deres kommende barn skulle udgøre en harmonisk lille familie.

Amalie afslørede glædesstrålende over for SE og HØR i februar, at hun og Mikkel skulle være forældre og flytte sammen i hus, og alt var tilsyneladende i skønneste orden.

Men i begyndelsen af marts meldte Mikkel pludselig ud, at de ikke længere var kærester.

Han påstod, at Amalie havde været ham utro med 'Ulven' Peter - Amalies eksmand, Peter Birch.

Amalie afviste alle anklager om utroskab, men siden da har parret ikke været sammen, og Amalie er indstillet på at blive alenemor.

Sponsoreret indhold