Reality30. november 2020

Amalies far sigtede mod stjernerne: Endte på bunden

Thomas Szigethy tjente millioner som Danmarks koncertkonge, men han døde svækket af sygdom, sprut og piller
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_9.jpg
 (Foto: Privat)

Jeg skal igennem en kæmpe sorg midt i det, som er størst for mig i livet, nemlig at føde mit andet barn samt passe på min lille pige, skrev det højgravide realityfænomen Amalie forleden i anledning af faderen Thomas Szigethys død.

– Jeg er knust. Jeg har og vil altid elske dig, for alt du er og acceptere dig, for den du er, lød det fra Amalie på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_2_0.jpg
 (Foto: Facebook: Thomas Szigethy)

Thomas Szigethy var stolt af Amalies bedrifter som realityprinsesse. (Foto: Facebook: Thomas Szigethy)

Thomas Szigethy, som blev 58 år, var ikke “kun” Amalies far.

Den gavmilde nordsjællænder med de ungarske rødder havde også en fantastisk karriere som koncertarrangør. Sammen med sine brødre stod han bag et hav af koncerter i 80’erne og 90’erne, hvor prominente navne som Michael Jackson, Joe Cocker, Tøsedrengene, Shu-bi-dua, Sanne Salomonsen og mange andre optrådte for mange hundrede tusinde tilskuere.

Vilde planer

Da SE og HØR for få år siden talte med Thomas Szigethy, afslørede han med begejstring i øjnene, at han havde konkrete planer om at genoplive de såkaldte Rock Shows. Det blev aldrig til noget, men det var typisk for den spontane Thomas Szigethy, at han altid havde vilde planer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_3_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Da Amalie og Peter Birch giftede sig ved et tv-bryllup i Mexico, var Thomas Szigethy naturligvis ved sin datters side. (Foto: Aller Media)

Til stor glæde for mange koncertgængere nåede han at føre mange af sine idéer ud i livet.

Bortset fra de seneste år, hvor Szigethys liv bar præg af, at han var ramt af sklerose. Sygdommen drænede Thomas Szigethy for energi og han forsøgte at klare sig igennem dagene ved hjælp af piller og for meget alkohol.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_4.png
 (Foto: Facebook: Peter Birch)

Ulven Peter havde kun gode ting at sige om sin tidligere svigerfar på Facebook. Han lagde også et billede af en kurv fyldt med sprut op på de sociale medier: – Det skal drikkes væk, skrev han med reference til dødsfaldet. (Foto: Facebook: Peter Birch)

Thomas Szigethy havde fire børn: Alexander, som han fik, inden han som 19-årig mødte den to år yngre Charlotte Lyton Kejser, som han fik Amalie med. Efter skilsmissen fra Amalies mor fik han yderligere to børn med en tredje kvinde.

Utro

Bruddet med Charlotte Kejser fandt sted, mens Amalie var spæd. Charlotte ammede stadig sin lille datter, og fordi Thomas var mistænkeligt meget væk hjemmefra, hyrede hun en detektiv, som ved hjælp af fotografier dokumenterede, at Thomas i selskab med en ung storbarmet kvinde ankom til et hotel i Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_szigethy_facebook_privat_1.png
 (Foto: Facebook: Thomas Szigethy)

Selv om Thomas var Charlotte Kejser utro kort tid efter Amalies fødsel, så bevarede de et godt venskab – og stoltheden over Amalie og barnebarnet Josephine var ikke til at tage fejl af. (Foto: Facebook: Thomas Szigethy)

Dermed sluttede forholdet mellem Amalies forældre.

Amalies mor smed Thomas Szighetys tøj i 10 skraldeposer og fik det kørt til hans kontor i København.

Thomas Szigethy fik to børn med kvinden, han havde været Amalies mor utro med. Ved sin død havde han fire børnebørn, og Amalie føder hans barnebarn nummer fem i løbet af få dage; en pige som desværre aldrig kommer til at opleve sin flamboyante morfar.

Regnskabsrod og vold

Thomas Szigethys rod i privatlivet skinnede også igennem, når han begik sig i forretningsverdenen. Flere gange endte han i retten, fordi han efterlod store ubetalte regninger, når koncerterne var afholdt. Store beløb forsvandt uden forklaring fra regnskaberne, som ikke var Szigethys stærkeste side.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_5_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Amalie Szigethy, 29, er højgravid, og da hendes far døde, var der en uge til den planlagte fødselsdato. (Foto: Kaspar Wenstrup)

For syv år siden blev han stævnet i forbindelse med en voldsdom. Thomas Szigethy, som på det tidspunkt var blevet førtidspensionist på grund af sklerose, mødte op i Retten i Lyngby og modtog med lettelse og et undskyldende smil en dom på to måneders betinget fængsel for at have tævet sin kæreste.

Desuden bestemte dommeren, at Szigethy skulle i behandling for sit alkoholmisbrug.

I retten blev der fremlagt adskillige fotos af kæresten med afrevet hår, blå øjne, smadrede trommehinder og med mærker over hele kroppen. En lægeerklæring beskrev, hvordan hendes tolvfingertarm havde flyttet side – formentlig på grund af spark.

Thomas Szigethy erkendte blankt, at han havde slået sin to år ældre kæreste og revet hende i håret. Han forklarede, at de begge havde været berusede, og hun havde sparket ham to gange i testiklerne – bagfra. Desuden havde hun smadret et par døre og et billede i hans lejlighed.

Ved sin død boede Thomas Szigethy i en lejlighed i Vedbæk – et kvarters kørsel fra Amalies hjem i Hørsholm.

Sponsoreret indhold