Reality27. april 2020

Amanda Amalie Pauli skal være mor

Endnu en dansk reality-deltager kan snart skrive mor på sit cv. Denne gang er det "Love Island"-baben Amanda Amalie Pauli, som er gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-04-01_kl._17.12.24.png
 Foto: TV3

Selv om der lige nu ikke er synderligt meget at smile af i disse corona-tider, så jubler reality-deltageren Amanda Amalie Pauli i disse tider.

Blondinen, som medvirkede i TV3's one-hit-wonder "Love Island", har nemlig netop afsløret, at hun skal være mor.

Det har hun gjort på sin Instagram-profil, hvor det vælter ind med lykønskninger til den kommende mor.

Fire scanningsbilleder omringet af legetøj og baby-kluns er med til at annoncere den glædelige nyhed.

- Nu kan vi endelig afsløre den store nyhed for jer. Min kæreste og jeg skal være forældre til november, og vi er så glade, skriver Amanda på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sammen med kæresten Martin Sønderskov Olsen bliver Amanda nu mor for første gang.

Den smukke blondine blev kendt, da hun medvirkede i reality-programmet "Love Island".

Her forsøgte hun at finde kærligheden for rullende kameraer, men det lykkedes altså ikke.

Til gengæld har hun nu fundet manden i sit liv i Martin, og de to kan nu bare gå og glæde sig til, at det bliver november, så de kan blive forældre.

Sponsoreret indhold