Reality8. juni 2015

Anna Due: Frygter Martin finder en ny

Paradise-parret annoncerede i sidste måned, at deres forhold var slut. Nu frygter den kønne single-pige at eks-en finder en ny.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/web_1_foto_rene_martin_og_anna4.jpg
 René Schütze

Rygterne om, at det skulle være slut mellem Anna Due og Martin "Ham den gamle" Hjort har svirret det meste af foråret, men parret bekræftede først i sidste måned, at kærligheden ikke holdt længere. Parret mødte hinanden på Paradise Hotel i 2013 og i juli sidste år bar kærligheden frugt, da de blev forældre til sønnen Villian.

Men nu er det snart endegyldigt med parret, som på trods af bruddet har boet sammen de seneste par måneder. Anna Due flytter i en lejlighed, mens Martin bliver boende i huset. Og selvom Anna Due tidligere har skrevet på sin blog, at hun glæder sig til at begynde på en frisk, så frygter hun også, at Martin finder en ny pige - og dermed også en reservemor til Villian - når hun flytter ud.

- Jeg magter ikke tanken om at Martin en dag skulle finde en ny, altså jeg er ligeglad med hvad han laver osv, da jeg ingen følelser har for ham, men håber virkelig ikke at han finder en kæreste med det samme, ha ha. Bare tanken om at Villian skulle få en “papmor”, AV AV. Den gør ondt. Kan slet ikke klare det, skriver hun på sin blog.

Det er meningen af parrets knap et år gamle søn flytter med Anna Due og besøge sin far. Det er en ordning, som Anna Due håber, der kan fortsætte de næste mange år.

- Jeg er bange for at Martin en dag vil sige at vi skal have 7/7 ordningen, han har haft det på tale, men Villian er for lille. Det er efter min mening ikke okay at gøre sådan overfor sine børn, de bliver jo forvirrede af ikke at have en fast base, skriver hun videre, men slår samtidig fast, at hun håber, at parret altid vil være gode venner og samarbejde om deres søn.

- Min største frygt er, at Martin og jeg skulle blive uvenner, altså virkelig uvenner. Vi klinger ikke rigtig sammen og snakker faktisk kun om Villian, men jeg håber, at vi kan få det til at fungere som venner for hans skyld, erkender bloggeren.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold