RealityI går

Anna Lin udenfor fællesskabet: Det er ikke første gang

De fleste har en taktik, når de spiller, men ikke Anna Lin, der har planer om at vinde "Spillet" på egen hånd. Nu forklarer hun hvorfor
Snart kan Anna Lin tilføje endnu en værtsrolle til sit CV.
Snart kan Anna Lin tilføje endnu en værtsrolle til sit CV.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Anna Lin skal være vært på populær TV 2-podcast

Relationer er en bærende faktor for at nå hele vejen til pengepuljen i TV 2s realityprogram "Spillet".

Men allerede fra start lader "DR"-darlingen Anna Lin sig ikke styre af sine andre medspillere.

Til SE og HØR forklarer hun, hvad tanken bag hendes solo-taktik er.

- Det vil føles så unaturligt for mig at presse mig ind i en gruppe, når det ikke føles naturligt for mig. Det er ikke engang, fordi det er en strategi, det føles bare rigtigt, siger hun til pressedagen på programmet og forsætter:

- Jeg er nødt til at stå ved mig selv, for jeg havde ikke andet at gribe med i programmet.

Ikke det værd

Helt uvant er det ikke for "Døm vores forhold"-værten, som blandt andet i podcasten "Solo" sætter ord på, hvorfor hun ofte vælger solo-oplevelsen frem for andet.

Det uddyber hun også til SE og HØR.

- Der er også mange tidspunkter i min folkeskole og gymnasium, hvor jeg har stået ved mig selv, og derfor stået uden for fællesskabet. Det er ikke nyt for mig at stå i den slags situationer.

Tiden og oplevelserne i fortiden er derfor faldet ud til hendes fordel, indrømmer hun.

- Man skal måske nogle gange ændre lidt på sig selv for at passe ind. Der har jeg en erfaring med, at de mennesker finder mig, når jeg ikke begynder at ændre på mig selv.

Programmet "Spillet", som Anna Lin medvirker i, kører på TV 2 Play og TV 2 Echo hver onsdag.

Sponsoreret indhold