Anna Lin under "Spillet": Stoppede snak om Oliver Stanescu
LÆS OGSÅ: Så udspekuleret er hans taktik
Det var en presset Oliver Stanescu, der i tredje afsnit af ”Spillet” måtte indse, at hans modstandere i TV2-programmet ikke havde samme afslappede holdning til at lyve og bedrage sig vej til sejren.
Da han siger til Sofie Stougaard og Vicki Berlin, at han håber, at de kan drikke en øl sammen, når de er færdige med ”Spillet”, er Vicki Berlin klar i mælet. Hun gør det klart for Oliver, at det kommer an på, hvordan de bliver behandlet inde i ”Spillet”.
Komikeren, der ellers tjekkede ind i ”Spillet” med en klar taktik om, at alle kneb gjaldt på hans vej mod sejren, begyndte tydeligvis at føle et ubehag ved de andres modstand.
Og han ligner en presset mand på tv-skærmen.
Anne Lin opdagede også den modstand, der vendte sig mod den ellers så sjove mand.
– Jeg har afbrudt nogle af de andre i at snakke om Oliver (Stanescu, red.), mens han ikke var der, siger TV-værten til SE og HØR.
– Jeg synes, det er forkert at begynde at snakke om, hvordan man er som menneske på baggrund af, hvordan man er som spiller, det synes jeg ikke hører nogle steder hjemme, slår Anna Lin fast.
Olivers spillestil viste sig også at have konsekvenser for ham selv, han endte i underetagen, hvor han atter blev konfronteret med nogle af de medspillere, som han havde været med til at eliminere.
Du kan se næste afsnit af serien på onsdag.