Reality2. februar 2024

Anna Seneca afslører: Sammen med eks'en igen

Gammel kærlighed ruster aldrig. Anna Seneca afslører nu over for SE og HØR, at hun og eks'en har fundet sammen igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da Anna Seneca var på besøg i "Sladderministeriet" åbnede hun op om sit forhold til sangeren Bro. Se det hele her i videoen!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! ANNA SENECA TALER UD: JEG HAR GRÆDT MIG SELV I SØVN

For bare en måned siden kunne en slukøret Anna Seneca fortælle, at hun igen var single efter en kort romance med en ny fyr ved navn Nicklas.

Nu må realitystjernen dog indse, at gammel kærlighed i nogle tilfælde ikke ruster.

Over for SE og HØR bekræfter Anna nemlig, at hun og Nicklas igen har fundet kærlighedsmelodien.

- Vi har jo haft en lidt on/off start på vores forhold, hvilket vi ikke er stolte af. Men vi er trods alt også bare mennesker, som har skulle finde vores måder at tackle diverse udfordringer på, siger Anna til SE og HØR.

Anna Seneca
Anna Seneca har masser at smile af for tiden.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Udfordringerne har især bundet i, at den tidligere paradiso med sine mere end 210.000 følgere er så offentligt kendt, som hun er.

- Det har givet os nogle udfordringer, som har været svære, og som vi begge lige har skulle navigere i, forklarer hun.

Heldigvis ser det ud til, at Anna og hendes nye fyr er kommet tilbage på sporet.

- Vi er bare for glade for hinanden til ikke at tage udfordringen op, siger Anna og uddyber:

- Vi har det utrolig godt sammen og det er ham jeg ser min fremtid med.

Sponsoreret indhold