Anna Seneca får kærestetatovering: Nicklas' efternavn på ringfingeren
LÆS OGSÅ: Anna Seneca afslører: Sammen med eks'en igen
Man kan erklære sin kærlighed på mange måder. En af de mest prominente i realitymiljøet er naturligvis at få foreviget kærestens navn med blæk i huden – og det er netop, hvad Anna Seneca har gjort.
Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager viser tirsdag en række spritnye tatoveringer frem – og en af dem er en hyldest til ære for kæresten, Nicklas Muus.
Det bekræfter Anna Seneca til SE og HØR.
– Han blev rigtig glad – vidste ikke, hvad han skulle sige, fortæller influenceren, der har godt 218.000 følgere på Instagram.
– Men det er jo også en kærlighedserklæring i sig selv, ikke?
Den tidligere paradiso, der i dag blandt andet lever af at reklamere for abonnementer på ting som måltidskasser og afklædte billeder, har været sammen med Nicklas Muss on/off de seneste tre måneders tid.
Det er kun få dage siden, at Anna Seneca bekræftede, at parret igen har fundet sammen efter et brud omkring årsskiftet.
– Vi har jo haft en lidt on/off start på vores forhold, hvilket vi ikke er stolte af. Men vi er trods alt også bare mennesker, som har skulle finde vores måder at tackle diverse udfordringer på, sagde Anna på det tidspunkt til SE og HØR.
Nu har hun og Nicklas Muus fundet melodien igen, og i så stor en grad, at influenceren altså har fået en kærestetatovering.
Oprindeligt er det deres fælles form for humor, der har slået benene væk under paradisoen.
– Jeg er faldet for hans sjove jargon. Vi taler fuldstændig samme sprog. Jeg bliver forelsket i humor, og han har den samme humor som mig, sagde hun i begyndelsen af forholdet.
Dengang holdt hun sin nye flamme hemmelig, men det er altså ikke længere tilfældet.
Lyt til podcasten "Sladderministeriet" med Anna Seneca som gæst her: