Reality10. februar 2024

Anna Seneca vender tilbage på tv: Det sker i år

Det er snart fire år siden, vi sidst så Anna Seneca på skærmen. Nu afslører reality-skønheden dog, at hun snart gør comeback på tv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Anna Seneca afslører i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", at hun inden længe vender tilbage på tv-skærmen. Du kan se det hele i videoen her!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: ANNA SENECA SAMMEN MED EKS'EN IGEN

Hvis du savner solid underholdning og en god spandfuld drama i dansk reality, så kommer Anna Seneca dig snart til undsætning.

I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" afslører Anna nemlig, at hun vender tilbage på skærmen inden længe. Du kan høre hele afsnittet her:

- Ja, der kommer mere, men jeg kan simpelthen ikke sige hvad endnu, men jeg tør godt sige, at der er noget i gang, afslører Anna og fortsætter:

- 2024 bliver året, hvor jeg bliver støvet af, simpelthen. Det er også på tide, synes jeg.

Sidste gang, danskerne kunne nyde Anna på deres tv-skærm var i Viaplay-serien "Boss Ladies". Et program, som den populære influencer ikke husker tilbage på med stolthed.

Anna Seneca
Du kan godt begynde at glæde dig. 2024 står på tv-comeback for Anna Seneca.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Siden er der altså gået næsten fire år, hvor frøken Seneca har været væk. Hun fik sin tv-debut i "Paradise Hotel" i 2020, og efter det tog hendes liv en voldsom drejning.

- Jeg blev mor, og så var det noget andet, jeg gik op i end at skulle eksponere mig selv, fortæller Anna om den lange tv-pause.

- Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg stod i mit livs krise, da jeg pludselig gik fra at være mor og kærester med Oliver til at være single-mor.

Nu er Anna dog klar til sit tv-comeback, og det er der især én grund til.

- Det er først nu, jeg er ved at blive ”grounded” i forhold til den krise, som efterhånden skete for to år siden, siger hun og refererer til det voldsomme brud mellem hende og Oliver Erngart, som hun har sønnen Mio med.

Du kan se hele tv-snakken fra "Sladderministeriet"-afsnittet med Anna i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold