Anne Plejdrup afviser popstjerne: - Vi er ikke kærester!
I oktober kunne Anne Plejdrup afsløre, at hun igen er single efter at have datet en hemmelig fyr hen over sommeren.
Nu begynder flere af hendes mere end 130.000 følgere på Instagram dog at tro, at hun er kærester med hitsangeren Bro.
I går kunne "Paradise Hotel"-vinderen nemlig fejre sin 21-års fødselsdag, og det gjorde hun sammen med "Sydpå"-skaberen med det borgelige navn Kevin Andreasen.
De to kendisser delte begge billeder og videoer af hinanden fra Bros studie, hvor Annes fødselsdag blev fejret.
- Du er sgu egentligt okay på bunden. Bare ærgerligt den er bundløs. Tak for en god fødselsdag til alle mine venner, elsker jer, skriver Anne til et billede, hvor Bro sidder og holder om hende.
Artiklen fortsætter under billedet...

Anne vandt i 2019 "Paradise Hotel" med færingen Teitur Skoubo (Foto: Kaspar Wenstrup)
Det billede og de mange Instagram-stories fra fødselsdagsfesten har fået folk til at tro, at Anne og Bro nu er kærester. Det afviser hun dog.
- Til jer, der bliver ved med at spørge, om mig og ’Kev’ er kærester, så nej – det er vi ikke. Vi er bare gode venner, skriver Anne på sin Instagram-story.
Man kan ikke fortænke Annes mange følgere i pludselig at tro, at der er mere end venskab mellem hende og hitmageren fra Rødovre.
- Tillykke med fødselsdagen lille love! Dejligt at se dig igen! Kys kys, skrev Bro nemlig til billedet af ham og Anne.
Du kan se billedet her: